Fagligheden skal lidt højere op på skemaet. Det var kommunernes formand Ejgil W. Rasmussens formulering, men også lærernes formand Anders Bondo Christensen ønsker, at fagligheden skal have en mere fremtrædende plads i folkeskolen:

»Vi må diskutere det såkaldte fålærer-princip. Der er nogle skoler, hvor man er gået på kompromis med ønsket om, at læreren er linjefagsuddannet, til fordel for princippet om så få lærere som muligt om klassen«, sagde Anders Bondo Christensen på den første af tre såkaldte startkonferencer, hvor de to interesseorganisationers formænd går forrest i en dialog. Med konferencerne overdrager de an­svaret for dialogen til de omkring 900 borgmestre, kommunalpolitikere, kredsformænd og kredsstyrelsesmedlemmer, der har deltaget. Det handler om at bryde fjen­debillederne ned, styrke lærernes engagement i skolen og politikernes engagement om skolen, forbedre skolens image og respekten om lærerjobbet og selvfølgelig først og fremmest om i fællesskab at skabe en bedre folkeskole.

Udviklingen er i gang

Sociolog Henrik Dahl var en af oplægsholderne på konferencen.

»Henrik Dahl sagde, at det eneste sted, hvor projektarbejdsformen ikke er slået igennem, er på lærerværelserne. Og det lærerværelse kan du måske godt finde, ja. Men der sker noget på masser af felter er vi i fuld gang med at forberede skolen til netværkssamfundet«, sagde Anders Bondo Christensen.

»Det er også et af formålene med denne dialog at vise, at der er en udvikling i gang lokalt og det er en udvikling, jeg har meget større tiltro til end til store forkromede udviklingsprojekter«.

»Jeg er helt enig det er de projekter, man selv står for, der har tendens til at lykkes!«, svarede Ejgil Rasmussen. Konferencerne i Ringsted, Kolding og Aalborg er formet som en veksling mellem oplæg udefra og dialog på scenen mellem de to formænd og med tv-journalister som kritiske ordstyrere.

Dialog var også i centrum for de to formænds bud på udfordringen folkeskolens rummelighed:

»Spørgsmålet er, om vi ikke snart skal fordele opgaverne på en ny måde. Skolen har for mange ting at tage sig af, spørgsmålet er, om ikke snart forældrene skal tage over og dermed skabe mere rum i skolen til fagligheden«, sagde Ejgil Rasmussen.

»Det lyder fristende«, mente Anders Bondo. »Men jeg tror, vi må erkende, at andre opgaver det, Henrik Dahl kaldte at afværge det onde også er en del af skolens opgave. Men det skal ske i en dialog med forældrene. Tidligere har jeg altid sagt, at det ikke kan nytte noget, at vi må afvise at gøre Peter til en god læser, fordi hans mor er alkoholiker. Men i dag er jeg nok lidt mere nuanceret vi skal have en dialog med forældrene om, hvordan de kan understøtte arbejdet i skolen«, sagde Anders Bondo Christensen.

Engagerede lærere og lærere, der møder velforberedte og til tiden var hoved­ønsket til en god folkeskole fra de 50 elever, der for nylig var på talerstolen ved KLs skolerigsdag. Og det er også et hovedmål for de to formænd:

»Engagerede lærere er også tegn på et godt arbejdsmiljø«, sagde Anders Bondo, som har engagerede lærere som et af pejlemærkerne for dialogen.

»Vi skal også have vækket skolepolitikerne alle steder til at gå interesseret ind i en dialog om skolen i lokalområdet«, sagde Ejgil Rasmussen. Begge formænd lagde også vægt på skoleledelsens rolle og på arbejdet med den nye arbejdstidsaftale. Anders Bondo:

»Vi må også sørge for engagerede lærere ved at frigøre nogle af de kræfter, som i dag bruges på administration og konfliktløsning. I dag holder vi kurser for tillidsrepræsentanterne om, hvad der i hvert fald ikke må ligge i den såkaldte 155-timers-pulje, og jeg har en fornemmelse af, at KL holder kurser for skolelederne i, hvordan de skal få så meget som muligt proppet ind i den pulje. Bagefter skal de to så mødes i et godt og frugtbart samarbejde om at gøre lille Cecilie til et godt og livsdueligt menneske!«.

Inspireret af ikke mindst den spanske sociolog Manuel Castells og den danske professor Lars Quortrup fremlagde sociolog Henrik Dahl sit bud på fremtidens skole på startkonferencerne:

Fokus på egen identitet herunder åbne krav og åben feedback

Fokus på kundskaber man kan ikke forstå uden at vide

Fokus på kompetencer man har ikke gavn af viden, hvis man ikke kan bruge den

Fokus på kreativitet (ikke kun i billedkunst og musik, men i alle fag) man har ikke gavn af viden, hvis man ikke er i stand til at ændre sig selv

Fokus på dannelse man kan ikke deltage i samfundet uden at forstå dets spilleregler

Henrik Dahl forestiller sig, at skolen bør deles i det klassiske skolefelt om formiddagen og det nye felt om eftermiddagen. Det klassiske er kundskaber og kompetence svarende til tekniktræning inden for sportsverdenen, og det nye felt er kreativitet og dannelse svarende til selve spillet i for eksempel tennis. Til gengæld mener Henrik Dahl, at man må opfinde et helt nyt område svarende til opfindelserne skolefritidsordning og børnehaveklasse, hvor man anbringer alle de ekstraopgaver, skolen gennem årene er blevet pålagt kampen mod mobning, sorg, overvægt, kriminalitet alt hvad der er ondt i denne verden.

Mantraet om, at antallet af undervisningstimer ikke betyder noget for indlæring og karakterer, skal tages med et gran salt, fremhævede seniorforsker Jan Mejding. Han refererede til en svensk undersøgelse, som viser, at et højere timetal kun betyder flere beståede elever blandt de bedst uddannedes børn. Men i den samme undersøgelse viser det sig, at timetallet har stor betydning for gennemsnitskarakterernes størrelse. Antallet af dansktimer i folkeskolen er faldet markant siden 1960erne. Dengang fik danske skoleelever 2.500 dansktimer fra 1. til 9. klasse. I 1990erne er det vejledende timetal faldet til 1.800 timer.