Det danske sprog er udsat for en fare, når engelsk vinder indpas her og der.

Vort modersmål må vi derfor bevare, og nogle råber nu vagt i gevær, for ting er in og trendy, og vi tjekker det hele med okay og yes og yt og andre ord, som li'så stille svækker vort sprog og ikke gi'r det noget nyt.

Men det er vand ved siden af det andet,

som høres, når man lytter til en flok

af børn og unge, hvor der bliver bandet.

Hvert andet ord er 'skod' og 'lort' og 'fuck',

'for nederen', 'luk røven', 'bitch' og flere

af den slags ukvemsord. Man bli'r lidt sart,

for her er nemlig udtryk, som skamferer

vort sprog, skønt at de tror, det lyder smart.

Til gengæld finder unge det besværligt

at læse danske tekster fra dengang,

hvor modersmålet var så skønt og herligt

og ligeså besad så mild en klang.

Noveller, digte, drama og romaner

fra før halvtredserne består jo af

en høj lix, svære ord i lange baner,

som ikke ligner sproget af i dag.

Men værst er nok, når tv invaderer

vort sprog. Hver nyhedslæser siger nu:

'Godaften. Vi vil hermed opdatere

jer lidt om krigens rædsler, slag og gru'.

At 'opdatere' om en krig er dråben,

som gør, at bægeret er mer' en fyldt.

Med ord som bodybag og kemisk våben

bli'r modersmålet nu til dags forgyldt.

Civile tab, Saddam og nukleare

missiler, Bagdad og koalition,

milits og Basra, Kurdistan - En skare

af ord, som er den nye invasion,

hvor vores sprog af medierne bekriges.

Det bedste ord, som gerne snart må si's,

er godt nok engelsk. Pyt - Vi kan beriges,

når dette når vort tv, nemlig: 'Peace!'

Fru Fischer