For Lone Clemmensen er det helt klart. Hun vil ikke løse børnenes konflikter, det skal de klare selv. Og hun vil heller ikke være politibetjent over for dem, men hun vil meget gerne hjælpe dem og også give dem nogle redskaber til, hvordan man kan løse konflikter.

Lone Clemmensen er klasselærer i 2.b, og hun er med i kernegruppen, der har fået 50-60 timers uddannelse i konflikthåndtering.

'Hvis man som voksen blander sig i en konflikt, skal man føre den til ende. Man har vel heller aldrig mere travlt, end at man kan lytte til børnene. Det tager kun et par minutter at give parterne taletid, og når de er blevet vant til at klare deres egne konflikter, tager det ikke meget tid'.

'Når man kommer ind til selve problemet, bliver det respekteret også af de andre børn. Børn kender til at få skældud af voksne, og det er ikke en rar følelse. De har også oplevet, at voksne har forsøgt at løse deres problemer, og ofte føler børnene sig uretfærdigt behandlet bagefter. Som voksen skal vi lære at lytte til børnenes egne løsningsforslag og tro på dem', siger Lone Clemmensen.

Ord på følelserne

Lone Clemmensen har arbejdet med mægling i sin 2. klasse og går meget ind for denne metode.

'Men det kræver, at man har lært det og er meget opmærksom på børnene. De må kunne sige fra, og jeg skal være i stand til at samle enhver elev op igen. Har man den mindste tvivl om, hvorvidt man kan det, skal man ikke bruge mægling', siger hun.

Klassen bruger mange metoder til at håndtere konflikter.

'Vi skal lære indskolingsbørnene at arbejde sammen og at træffe en beslutning. Her i klassen lærer alle børnene også at være mæglere'.

'Man kan arbejde med konflikthåndtering i alle fag. Det sociale skal fungere i såvel fysik, matematik som dansk. Vi har arbejdet med hv-ordene i dansk, hvem, hvad, hvor, hvornår og hvorfor, sammen med konflikthåndtering. De har lært at spørge ind til tingene'.

'Mange drenge i klassen har fået at vide, at de er gode at tale med, og de føler en stolthed over dét, de kan. Børnene har lært at formulere deres følelser, og de har måske fået spurgt en klassekammerat, hvorfor vedkommende ikke vil lege med dem'.

Hele ideen er, at konflikter ikke skal gemmes væk.

Hun fortæller om en pige i klassen, der skulle have hjælp til at klare en afvisning. En anden pige lovede at støtte hende i to uger. Når hun spurgte, om hun måtte være med til at lege, skulle hun have en begrundelse, hvis svaret var nej, og den anden pige skulle hjælpe hende med at forstå, at afvisningen var konkret og ikke gik på hende generelt som person.

Arbejdet med konflikter sker i klassens tid, når der er brug for det, eller i en mindre gruppe. Hele klassen behøver bestemt ikke at være med, når det drejer sig om en konflikt mellem to elever.

Afsmittende effekt på lærerne

Det var ikke alle lærere på Byskolen, der havde lyst til at arbejde med konflikthåndtering i begyndelsen. Men nogle fra hver af skolens fire store team kom i kernegruppen og har senere undervist deres kolleger.

'Lærergruppen har talt om, at nu skal vi ikke bare gå i gang med en masse nyt. Vi har jo også erfaringer og de gamle metoder, vi har brugt hidtil. Dem skal vi ikke glemme', mener Lone Clemmensen.