Teaterkunst med en mening

Meningen og holdningerne er på vej tilbage i dansk børneteater. På årets børneteaterfestival kunne man ane en gryende socialrealisme og politisk bevidsthed.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'My God, it's art'.

Den unge amerikanske teaterinstruktør kan hverken holde sin overraskelse eller sin beundring tilbage. Hvor er det opdragende element, som tidligere tiders børneteater har været proppet med? Og hvor er hele den engelske og amerikanske tradition for 'theatre in education'?

I hvert fald ikke her på den 33. børneteaterfestival, som børneteatrene, Teatercentrum og værtskommunen Kolding med forenede kræfter afholdt fra 30. marts til 6. april.

Og hvor der, ud over dette års godt 90 deltagende professionelle børneteatre og 400 teaterarbejdere, også kom gæster fra 25 forskellige lande: 100 teaterskabere, teaternydere og teaterkøbere fra Japan, Canada, Brasilien, Zimbabwe og . . . Og fra USA var der blandt andre kommet denne unge kvinde, der gentagne gange måtte knibe sig i armen i mødet med dansk børneteaters fantastiske universer.

Børneteater som kunst

For det er kunst, når Hans Rønne og Folmer Kristensen fra Teatret i forestillingen 'Ditto' bruger en god time på at opmåle og skabe alle mulige og umulige verdener. Verdener, som de lukker hinanden ude fra, og som de endelig lukker hinanden ind i. Eneste redskab er en rulle malertape.

Det er også kunst, når det norsk-danske unge dansekompagni, Gruvekompagniet, i 'Drømmeflyveren' undersøger drømmen om at flyve: Om man kan det med vinger, om man kan bygge en flyvemaskine, om man kan blive en fugl.

Og det er i den grad også kunst, når Holbæk Egnsteater lader en enkelt skuespiller fortælle historien om, hvordan han blev udnyttet som barn af den voksne pædofile. Her var historien så voldsom, at det først var ved andet gennemsyn, jeg tillod mig selv at se, hvor godt teater denne forestilling også var. Ud over altså at stille de store spørgsmål af moralsk og etisk karakter.

Moral, etik og politik

'Det bliver sagt' er ikke den eneste forestilling, der stiller spørgsmål til vores eksistens. Efter godt 20 års stille ulmen i dansk børneteater er både det sociale og det politiske engagement ved at markere sig igen. En ny socialrealistisk bølge kan man kalde det. I Odsherreds Teaters 'Svinestien' er det blandt andet spørgsmål om normalitet, der er oppe at vende. I Artibus' og i Møllens nyeste forestillinger møder vi krigens gru.

Og i Corona Danseteaters og Nørregaards Teaters 'Ved daggry' præsenteres vi for en dansk skæbne fra 1800-tallet, men i en raffineret form, som forudsætter stor kunnen og ekspertise inden for hvert af de mange kunstneriske områder, som forestillingen byder på.

Undersøgelsen og udviklingen

Sådan en kunnen forudsætter fordybelse. Og sådan en fordybelse resulterer ofte i kunstnerisk fremragende forestillinger. Nogle gange bliver forestillingerne dog så optagede af at være kunstneriske og formfuldendte, at de desværre giver indtryk af at have nok i sig selv. Som publikum får jeg svært ved at ane det vedkommende bag de flotte rammer. Får svært ved at se, hvad det er, teaterkunstnerne vil fortælle mig.

Der er det skønt at se den store lyst til at række ud til det omgivende samfund, som de nye dramatikere - blandt andet fra Dramatiker Væksthus på børneteaterområdets efteruddannelsescenter, Odsherred Teaterskole byder på.

Denne lyst til at bruge sit kunstneriske virke til at sætte et spor i verden kan man for eksempel spore i Jesper Wamslers uhyggeligt vedkommende tekst til Theater La Balances 'Pigebanden' og i Jesper B. Carlsens manuskript til 'Ved daggry'.

folkeskolen@dlf.org

Følgende forestillinger bliver anmeldt på www.folkeskolen.dk

Teatret Artibus: Arme Anton

I denne præcise blanding af alvor og humor fortælles den eviggyldige historie om krigens rædsler og konsekvenser for mennesket. Det ukuelige menneske, der trods gru, død og savn søger livet og lykken. For de 8-12-årige.

Asterions Hus: Robin Hood

Der fægtes og kæmpes så det er en fryd, i Asterions Hus' opfindsomme gendigtning af historien om den modige helt fra Sherwood-skovene. Og det bliver yderligere en fryd, fordi helten spilles af en pige. Syv år og op.

Batida: Det eventyrlige Kappadokien

Med Batidas sikre mestring af musik, scenografi og kostumer er 'Det eventyrlige Kappadokien' eventyrligt godt fortalt. Fra 7-11 år.

Teater Carte Blanche:

Forestillinger i et hvidt skab

Krydsningen mellem billedkunst og teater - performance - er på banen igen i børneteaterverdenen med gruppen Carte Blanches 'Forestillinger i et hvidt skab'. Om det så kan fange opmærksomheden helt ned til syvårsalderen - ja, det er jo spørgsmålet! Fra syv år.

Corona Danseteater og Nørregaards Teater: Ved Daggry

Et utal af fortællemæssige elementer forener sig i denne meget vellykkede og gennemførte fortælling om Ole Pedersen Kollerød, en mand med en ond skæbne. Fra 12 år og op.

Fair Play: For Guds Skyld

Som en levende bog går spillet ind og ud af personens tanker, følelser og klipper mellem handlingerne. En grusom historie om barnemord. Fra ti år og op.

Gruppe 38: Den lille pige med svovlstikkerne

Gruppe 38's gendigtning er billedmættet, poetisk og usentimental. Den giver rum til mange tolkninger og mange følelser - for mennesker i alle aldre. Fra syv år og op.

Lys over landet: Dostojevskij

Med Dostojevskij har den nydannede gruppe Lys over landet sat sig for at belyse Dostojevskijs tanker og figurer gennem Steiners kunstneriske udtryk. På trods af smukke momenter og gode kræfter og viljer kan det desværre ikke undgå at blive en smule sekterisk. Fra 14 år og op.

Mr. Jones: Rumrejsen 2002

Effektknappen er i bund, når Mr. Jones fører os ud i galakserne i forestillingen 'Rumrejsen 2002'. Fra seks til 14 år.

Paolo Nani og Kristján Ingimarsson: Kunsten at dø

To klovne på livets scene. Den ene skal dø. Og på trods af emnets alvor er det meget, meget morsomt. Fra ti år og op.

Teatret Bagage i samarbejde med Randers Egnsteater: Pip

Effektivt, sjovt og underholdende børneteater. Og titlen - 'Pip' - er meget dækkende. Gadeteatret lever og har det godt. Fra fem år og op.

Svalegangens Dukketeater: Prinsessen med de snavsede knæ

Fortællingen om en prinsesse, der så gerne vil ud og leve livet, fortælles i en børnesolidarisk blanding mellem de mystiske/mytiske og de mere dagligdags universer - og det er meget underholdende. Fra syv år og op.

Theater La Balance: Pigebanden

Skuespillerhåndværket er i top i Theater La Balances forestilling 'Pigebanden'. Historien om en gruppe helt unge piger, der lever på gaden. Fra 13 år og op.

Teatret Møllen: Mutter Courage

En suveræn opførelse af Brechts 'Mutter Courage' anno 2003. Møllen har skabt en levende og underholdende forestilling med et meget vedkommende tema: mennesket i krig. Fra 14 år og op.

Teatro Dos Mil: Pelle Erobreren

Der er skruet op for sentimentaliteten og ned for den sociale indignation, når Teatro Dos Mil med to personer og virkningsfulde fortællegreb folder historien om Pelle Erobreren ud. Fra syv til 15 år.

Teater Vestvolden: Dørmænd

De er dørmænd på diskotek Lime Light, og de er seje, og de står og vælger, hvem af tøserne og fyrene de vil lukke ind. Voksne mænd med hver deres smerte, som de lukker os ind i - bid for bid. Men måske er forestillingen snarere henvendt til et voksent publikum end til ungdomspublikummet. Fra 14 år og op.