Elever udpeger farlige skoleveje

Internettet gør det let at tage eleverne med på råd om skoletrafikken

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Odense Kommune har fået hjælp af kommunens skoleelever til at forbedre deres skolevej.

Det er Park- og Vejafdelingen, der har bedt eleverne fra 3., 6. og 9. klasse på byens 50 skoler fortælle, hvor de føler sig utrygge, når de skal til og fra skole.

Når en elev plotter sin adresse og skole ind på et program på internettet, dukker der et kort over elevens skolevej frem. Her kan eleven krydse de steder af, hvor det er svært at overskue trafikken, eller hvor bilerne kører stærkt.

'I forvejen kender vi de steder, hvor der sker mange ulykker. Men vi har også vejkryds, hvor der kun er registreret én ulykke på fem år. Det er for lidt til at konkludere ud fra, men ved at sammenligne med elevernes oplevelser af trafikken kan vi lettere udarbejde en liste over, hvor vi får mest for de 1,5 millioner kroner, som vi hvert år bruger på at forbedre skoleveje', siger civilingeniør Troels Andersen fra Park- og Vejafdelingen.

Det er ikke første gang, Odense Kommune involverer eleverne. Sidst skete det i et pilotprojekt i 1978. Dengang tegnede børnene de farlige steder ind på et luftfoto, men det var meget tungt for vejafdelingen at arbejde med resultaterne. Derfor har den ikke gentaget projektet før nu.

'Det er meget hurtigere at bearbejde resultaterne, når vi får dem elektronisk, så fremover vil vi bede eleverne hjælpe os hvert fjerde år. På den måde kan vi følge udviklingen tæt og undgå, at vi kaster os ud i store investeringer, der måske ikke er brug for. Det gælder om at bruge pengene de rigtige steder', siger Troels Andersen.

Bilister uden blinklys

Korup Skole ligger midt i et net af stier og cykelstier, og der er en tunnel under den mest trafikerede vej. Alligevel har eleverne udpeget et par steder, hvor de føler sig usikre. 'Det er ikke så farligt at færdes i Korup, men mine elever i 9. klasse nævner en enkelt trafikeret vej, som mange af skolens elever skal krydse', fortæller færdselskontaktlærer Dorte Gork-Jensen.

Eleverne i 6.c gør opmærksom på et T-kryds, selv om det faktisk er sikret mod høj fart, da vejen i selve krydset er hævet.

'Eleverne klager over, at mange bilister ikke blinker af, men bare kører ind foran dem, når de kommer cyklende. Spørgsmålet er, hvad kommunen kan bruge det til', siger klasselærer Anni Damsbo.

Muligvis kan problemet løses med en målrettet kampagne i det boligområde, som ligger op til T-krydset.

'Vi skal ikke kun bruge elevernes indberetninger til at afgøre, hvilke veje vi skal forbedre. Vi kan også bruge resultaterne til at lave konkrete kampagner i det enkelte skoledistrikt', siger Troels Andersen fra Park- og Vejafdelingen.

Derfor skal eleverne også svare på, hvordan de kommer i skole.

'Nogle børn bliver kørt i skole, fordi forældrene vil sikre dem mod trafikken. Dermed skaber forældrene endnu mere trafik på vejene. Hvis vi kan få flere voksne til at følge deres børn i skole, behøver vi måske ikke bygge en tunnel', siger Troels Andersen.

Penge at spare

Odense har været foregangskommune inden for trafiksikkerhed i mange år. Og det hjælper at forbedre skoleveje, viser vejafdelingens beregninger.

Siden 1986 er det sket et fald på 30 procent i antallet af ulykker på de skoleveje, som kommunen har gjort noget ved. Det sparer samfundet for 16 millioner kroner om året til sygehusudgifter, hjemmehjælp og sociale foranstaltninger til trafikofre.

Dertil kommer, at Odense Kommune i øjeblikket bruger tre millioner kroner om året på at transportere elever, der er tvunget til at bruge farlige skoleveje. Jo flere sikre skoleveje kommunen skaber, desto flere penge er der at spare på transport.

'Vi skal have bilisterne til at sætte farten ned, og det kan vi gøre med vejbump, lysreguleringer og minirundkørsler', fortæller Troels Andersen.

Til gengæld får cykelstier alene ikke ulykkestallet til at falde.

'Cykelstier får flere til at cykle, men når det handler om at reducere antallet af ulykker, er det ikke nok at ønske sig cykelstier, hvis ikke man samtidig gør vejkrydsene sikre. Det er her, den store gevinst ligger', fastslår Troels Andersen.

folkeskolen@dlf.org