Strejker, demonstrationer og masser af verbal opstandelse. Sådan var den umiddelbare reaktion blandt de norske lærere, da de i begyndelsen af februar i år fik at vide, at de skulle overføres fra staten til kommunerne.

Men lige meget har det hjulpet. Regeringen har en gang for alle besluttet sig for kommunalisering, og lærernes faglige organisation, Utdanningsforbundet, får begrænset indflydelse på processen.

'I et demokratisk samfund burde det være en selvfølge, at man ikke flytter forhandlingsretten for næsten 100.000 lønmodtagere uden at informere deres faglige organisation. Det er, hvad der er sket. Regeringen Bondevik har hen over hovedet på os truffet en beslutning, som ingen kan overskue indholdet af', siger næstformand i Utdanningsforbundet Per Aahlin.

Der er al mulig grund til at frygte en dårligere lønudvikling, svækkede faglige rettigheder, en mere individualiseret løn og større lønforskelle, mener næstformanden. Det er nemlig, hvad man kan læse i kortene om kommunernes økonomi og ud af deres nuværende lønsystemer.

Har I forsøgt at opnå et bedre resultat gennem forhandling?

'Overflytningen til kommunerne var også aktuel i 1999, hvor der blev nedsat et fælles udvalg, der skulle se på spørgsmålet. Det resulterede i en indstilling og en handleplan, der gik ud på at begynde en omfattende forsøgsvirksomhed og på at indføre visse lokale forhandlinger. Parterne var enige om planen, men den er aldrig blevet ført ud i livet. I stedet har vi fået en ensidig beslutning'.

Per Aahlin mener, at regeringens initiativ skal ses som et opgør med enhedsskolen og med en ligeværdig skolegang til alle børn. Kommunaliseringen vil nemlig uundgåeligt føre til store forskelle i undervisningstilbud og til et opsplittet skolesystem.ø

folkeskolen@dlf.org