Det er trist at konstatere, at vort eget fagblad med sin leder nærmest gør en dyd af en nødvendighed ved at fortælle os, hvordan virkeligheden ser ud i den danske folkeskole. Det er ikke det værste at fortælle, at vi ikke ønsker 'kadaverdisciplinen' tilbage, for det ved vi såmænd godt.

Det værste er, at vi påduttes en gammel traver med, at vi som lærere ikke deltager i samfundsdebatten, og vi hånes for, at tilstanden i folkeskolen nærmest er vores egen skyld, da vi er for dovne til at deltage i den standende debat. 'Men når den trætte lærer lukker sin avis og tænker: 'Godt, at den ikke har meget med virkeligheden at gøre', bør hun også gribe i eget tastatur. For man får den debat, man fortjener', skriver lederen minsandten. Dette er en billig omskrivning af en gammel talemåde og i øvrigt noget slemt sludder: At vi har den dummeste og tarveligste pressedebat om folkeskolen, er hverken noget vi har fortjent eller kan være tjent med.

Det er en trættende kendsgerning, at vores muligheder som menige lærere for at komme til orde i pressen er yderst begrænsede. Man vil gerne læse om folkeskolen og lærerne, men kun hvis man kan høre om en lærer, der slår på kassen, går i kassen (med eleverne) eller tager af kassen, for sådanne historier sælger. Historier om 'dumme' elever, der ikke ved noget om nogen ting i forhold til andre landes elever, er ligeledes en sikker sællert.

Lav dog nogle kurser omhandlende journalistik, at komme til orde i pressen, for eksempel på nogle af internatkurserne. Så kan det da være, at der sker noget mere på den front, men hån og tvang i pædagogikken virker ikke særlig befordrende - hverken over for eleverne eller over for lærerne.

Arne Wilstrup

København