Tænk, hvis man fik bare et par minutter med hovedpersonen i sin yndlingsroman - så man sådan lige kunne give Frodo et par gode råd med på vejen til Mordor, fortælle Winston Smith, hvordan 1984 i virkeligheden forløb, eller spørge Harry Potter, hvordan han helt nøjagtig bærer sig ad med at få kosten i luften. Sådan noget drømte Bo Skjoldborg om, da han var en læsehest af en dreng i 1970'erne. Og senere, da han som voksen forfatter og lyriker skrev sin første børnebog, besluttede han at gøre det muligt. Læserne af børnethrilleren 'Vild flugt' kan maile til hovedpersonerne Malte, farfar, Pi og Gritt - og de får svar! Bo Skjoldborg vil gerne være med til at give nutidens børnegeneration den samme særlige oplevelse, som bøgerne gav ham, da han var barn: 'Der er en anden fordybelse ved læsning end ved tv og computerspil, og jeg tror på, at læsning udvikler den kvalitative sans, evnen til at sortere fra. Og jeg synes ikke, det gør noget, vi får en god portion eftertænksomme mennesker ...'.

'Men læsning hænger nært sammen med det at være alene, og det er jo ikke noget, man opsøger frivilligt', siger Bo Skjoldborg, som tror på ideen om den samme historie på flere medier med Harry Potter som det ultimative eksempel på bøger, der bliver læst sideløbende med, at børn ser filmene om Harry, spiller Harry Potter-spil og har drengen på kosten på T-shirts, pennalhuse og kasketter. Det var en klassisk børnekrimi, Bo Skjoldborg havde lyst til at skrive, men han har garneret den med en portion fart, gys og spænding - filmiske virkemidler, som er nødvendige for at holde børnenes opmærksomhed fanget tilstrækkeligt længe til, at de lærer personerne ordentligt at kende. Og han har fjernet 20 procent overflødig tekst, da forlaget forlangte lix-tallet skåret ned: 'Det er lidt ligesom lyrik - alt hvad der ikke gavner historien, skader den. Og fortællingen blev styrket af det'.

En god roman er også et langt bedre middel mod stress end et computerspil, mener Bo Skjoldborg: 'Jeg håber virkelig, at de børn, der ikke finder glæden ved læsningen, i stedet lærer at se på billeder eller lytte til musik på en måde, der giver den samme ro til eftertænksomhed'.

Man kan analysere bøger ihjel

Bo Skjoldborg har skrevet en kronik i Politiken med ti bud på, hvordan man kan få sine børn til at læse mere. Mange af ideerne kan også bruges i skolen, hvor Bo Skjoldborg langtfra er sikker på, at dansklærere, der er vilde med litteratur, altid formår at give deres læseglæde videre. Litteraturanalyse kan meget vel give klassens drenge en direkte antipati mod at åbne en bog for sin fornøjelses skyld: 'Jeg kan huske der i 7.-8. klasse, at vi altid skulle gennemanalysere teksterne, og det slog aldrig fejl, at læreren ville have, man skulle sige: 'Han gemmer sig bag en hård facade'. Jeg kan se, når jeg holder karrierekurser for musikere og billedkunstnere, at mange har fravalgt at læse og skrive på grund af dårlige oplevelser i skolen. Enhver tekst, der kunne have virket, kan blive smadret af analyse', mener Bo Skjoldborg, der selv er cand.phil. i dansk.

Bo Skjoldborg har gode erfaringer med den amerikanske ide med hurtigskrivning, hvor studerende bare skriver løs ud fra et emne og først disponerer bagefter. Han tror, at de samme metoder, som blandt andet bruges på Københavns Universitet, kunne bruges i folkeskolen: 'Skriv i 20 minutter om en novelle, for eksempel - og sæt så streger bagefter og find ud af, hvad det er, der går igen, og arbejd videre ud fra det. Det kunne for eksempel være, at hovedpersonen er irriterende, fordi han ikke slår igen - det er et af de spørgsmål, mange børn har stillet på mail til Malte fra 'Vild flugt'. Det tror jeg kunne frisætte nogle resurser hos de lidt urolige drenge', siger Bo Skjoldborg.

En guru

Hvis det skal blive sejt at læse, også blandt drengene, er det en god ide med en 'guru', der kan lide at læse, mener Bo Skjoldborg. Det kan være en dansklærer, men det kan lige så godt være en ældre elev, en mandlig klubpædagog eller en idrætslærer, som drengene ser op til - det vigtige er, at det er et forbillede, som kan formidle sin glæde ved at læse. Konkurrencer appellerer også til drengene. Bo Skjoldborgs lillebror var ikke nær så bogglad som Bo, men forældrene indførte en konkurrence, hvor de fik en Kim-bog, hver gang de havde læst tre: 'Og min bror læser stadig. Men det kan da godt være, der skal noget andet til end bogpræmier i dag', siger Bo Skjoldborg.

'Sognepræst Poul Joachim Stender provokerede engang ved at sige, at man burde give børn løn for at gå i kirke, og jeg kan godt forstå tankegangen - man skal have et alibi for at gå i kirke, ligesom man skal have et alibi for at sidde og læse i en bog, når man er en stor dreng. Det er okay at lokke og bruge nogle tricks som for eksempel en hjemmeside', mener Bo Skjoldborg, som også foreslår, at skolerne arrangerer begivenheder omkring bøger, for eksempel besøg af forfattere, så børnene kan spørge om, hvordan bøgerne er blevet til.

Konkurrencer kan også få børn til at skrive.

'Man bliver bedre til at læse af at skrive - og omvendt. Man får et mere varieret og fantasifuldt sprog, en bedre rytme og bliver bedre til at stave - og så gør det noget for en personligt at skrive'.

Bo Skjoldborg opfordrer børn til at skrive 'vilde historier', som han offentliggør på sin hjemmeside. De bedste præmierer han med et eksemplar af sin bog.

På www.boskjoldborg.dk ligger Bo Skjoldborgs ti bud på, hvordan man får børn til at læse - og her finder man også mulighederne for at skrive til romanpersonerne og selv skrive en vild historie.

kravn@dlf.org