Undervisningsminister Ulla Tørnæs er på trapperne med en reform af de gymnasiale uddannelser. Men hun risikerer at falde på trinnene og tabe læreruddannelsen i faldet. Selvom ministeren, som mange andre, mener, at de lærerstuderende er for dårlige til dansk, og at der skal gøres noget ved det, lancerer hun en reform, hvor hf-uddannelsen skal have både et A-niveau og et B-niveau i dansk. Og B-niveauet i dansk skal være tilstrækkeligt til at få adgang til en mellemlang videregående uddannelse som læreruddannelsen. Lærerseminariernes Rektorforsamling mener, sammen med flere oppositionspolitikere, at det er en rigtig dårlig ide. Samme rektorforsamling har dog mulighed for at gøre noget ved det, selvom hf-reformen skulle blive vedtaget. Men det bør ikke blive nødvendigt. Hf-reformen er i direkte modstrid med enhver form for fornuft. For selvfølgelig vil det gøre opgaven vanskeligere for seminarierne, at de studerende er dårligere rustet til studiet, og her hjælper det heller ikke, hvis de kommende studerende mister et års skolegang, fordi de udnytter muligheden for at gå direkte fra 9. klasse til hf. Havde seminarierne haft kæmpestore pengetanke, kunne de bare tilbyde mere elementær danskundervisning, men sådan er verden som bekendt ikke skruet sammen.

Nu er det jo ikke sikkert, at politikerne nægter at lytte til fornuftige indvendinger, men skulle hf-reformen blive gennemført, er slaget for den faglige standard i danskfaget ikke tabt endnu. I hvert fald ikke hvis rektorerne er klar til at tænke større end deres eget seminarium. Hvert enkelt seminarium kan nemlig kræve, at de studerende for at komme ind på uddannelsen skal have A-niveau i dansk. Man kan desværre frygte, at nogle seminarier er så pressede, at de er villige til at lade ansøgere med B-niveau komme ind på studiet. Det vil imidlertid dele seminarierne op i endnu tydeligere A- og B-hold, end det er tilfældet i øjeblikket. Seminarierne har lov til at brokke sig over de politiske fejlprioriteringer, men lige netop denne her kan de selv modarbejde ved at lade være med at falde for fristelsen til at underbyde hinanden. Arbejdsgiverne vil måske i endnu højere grad begynde at overveje, hvilket seminarium en ansøger er uddannet fra, og læreruddannelsen vil miste anseelse, når den bliver en uddannelse, man kan blive optaget på med en andenrangs ungdomsuddannelse.

Derfor må seminarierne stå sammen, også hvis reformen bliver vedtaget. Konkurrencen bør handle om at levere den bedste kvalitet, ikke om at acceptere den laveste kvalitet blandt ansøgerne.

Redaktionen