Ærgerligt, hvis min kommentar til en ny lærers arbejdsuge er blevet nedladende kritik af læreren (Folkeskolen nummer 5). Hvis Annika Bay har følt sig ramt på sin person og sine kvaliteter som lærer, så undskylder og beklager jeg gerne.

Jeg tror, hun er en dygtig lærer. Det fremgår jo netop, at hendes elever lærer noget og er glade for at gå i skole.

Prøv alligevel at se arbejdsugen udefra og overvej den måde, hvorpå skolen som arbejdsplads forvalter sin vigtigste resurse, lærerens professionskompetence, det, læreren kan i kraft af sin specifikke uddannelse.

Annika Bay har 23/24 timer ugentligt til at være lærer ansigt til ansigt med elever. Jeg synes ikke, det er meget. Fra denne tid trækkes der til mange andre ting - i ugebeskrivelsen fra mælkemærker til istapper. Vigtig og nødvendig omsorg, ja, men det fordrer ikke professionskompetence, lige så lidt som lektiecafe kræver, at der er en lærer til stede. Hertil kommer, at to gange i den beskrevne uge erstattes skemaet af andre aktiviteter. At kælke og se cirkus er sjovt - men undervisning er det knap og kræver i hvert fald ikke faglig forberedelse.

Prøv at overveje, hvor meget der i den tilfældige uge faktisk er tilbage til undervisning varetaget af en professionel lærer.

Flere undersøgelser har kedeligt vist, at danske skoleelever ikke lærer så meget eller så hurtigt. En af forklaringsmulighederne kunne være, at lærerens særlige kvaliteter udnyttes for lidt og for dårligt.

Det er en skam, hvis min kommentar alene fremkalder forsvar eller lukkethed omkring lærernes dagligdag. Jeg tror, både elever, forældre og ikke mindst lærerne ville opleve det givende, hvis skolen i højere grad og mere effektivt gjorde brug af lærernes professionelle kompetence til at undervise.

Lars Albertsen

Haslev