Jeg spærrede øjnene op en ekstra gang, da jeg så ordene interkulturel pædagogik (Folkeskolen nummer 7), og at man i Århus ville lave forsøgsordninger, hvor alle århusianske folkeskoler skal gøre deres pædagogik interkulturel.

Det er at stramme grebet for, hvad den danske folkeskole bør tage ansvar for. Kan det virkelig være rigtigt, at undervisningen i en dansk folkeskole skal tilrettelægges efter de indvandrere, der er kommet til vores land?

Vi skal omgås hinanden i gensidig respekt og tolerance, men det indebærer ikke, at den danske folkeskole pludselig skal omlægges til et multikulturelt arnested. Det kan være udmærket, at de danske børn får indblik i andre kulturer, men spørgsmålet er, hvor meget af den almindelige skoletid, hvor børnenes kundskaber og faglighed skulle styrkes, der bruges til dette projekt?

Man kan lave temauger og andet, men der er mange nationaliteter, der skal gennemarbejdes, samtidig med at fremmede lærere overtager dele af undervisningen.

Det er ikke det, som jeg mener er ideen med rummelighed, respekt og tolerance. Vi risikerer, at de yngre generationer vokser op uden kendskab til den fælles historie, kultur og religion, som har skabt det land, de er født i, og som indvandrerne er kommet til.

Dansk Folkeparti forsvarer den kulturelle almendannelse ud fra den grundholdning, at vi ikke kun er individer, der svæver frit i det tomme rum uden sammenhæng med religion, historie og en fælles dansk kultur. Unge mennesker har tværtimod et naturligt behov for at høre hjemme i et kulturfællesskab i tid og sted, der hvor de vokser op. Vi er overbevist om, at jo mere man spreder forskellige kulturtiltag ud i en sammenhæng, jo mere forvirring vil det give.

Louise Frevert

uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti