Torben Thomsen er en flittig læserbrevsskribent.

I Folkeskolen nummer 7 skriver han således i et indlæg om 'Rømers uundværlighed', i anledning af at Martin Rømer skal have nyt job som generalsekretær for ETUCE.

I indlægget gør Torben Thomsen sig lystig over DLF's lobbyarbejde i EU.

Jeg skal ikke forholde mit til alle Torben Thomsens synspunkter, men vil gerne kommentere hans udsagn om, 'at det endnu ikke er set, at der har været politiske indvendinger i hovedstyrelsen'. Jeg kan oplyse, at der ved hovedstyrelsesmødet den 14. januar 2003 fandt en lang debat sted vedrørende foreningens fortsatte EUarbejde i Bruxelles. Som afslutning på debatten stemte jeg sammen med to andre hovedstyrelsesmedlemmer (Per Sand og Saur) imod den foreslåede fortsættelse af 'kontoret i Bruxelles' og genbesættelse af stillingen efter Martin Rømer.

Det kan Torben Thomsen ikke vide, for hverken debatten eller beslutningen om at fortsætte Bruxelles-kontoret har været omtalt - endsige behandlet - i Folkeskolen. Det giver selvfølgelig meget dårlige vilkår for en forståelse og en ordentlig medlemsdebat.

Jeg er i øvrigt helt enig med Torben Thomsen i hans beskrivelse af det lobby-cirkus, som har udviklet sig i EU, og som i høj grad sætter almindelige demokratiske processer ud af kraft.

Der kommer i stadig stigende grad direktiver, forordninger og beslutninger fra EU om, at alting skal gøres til genstand for udlicitering og dermed mulig privatisering - i den såkaldte frie og lige konkurrences hellige navn.

Alt skal måles og vejes, så det kan gøres klar til køb og salg på markedet.

I Danmark kan der som bekendt nu købes og sælges sygehuse, el-selskaber og jernbaner. Denne privatiseringskuller medfører erfaringsmæssigt forringede løn- og arbejdsforhold for de ansatte. Turen er - på trods af traktatmæssige harmoniseringsforbud - også på vej til hele uddannelsessektoren.

Denne udvikling stoppes ikke ved, at DLF har en enlig europæisk lyttepost i Bruxelles, som efter bedste evne og med forhåndenværende lobbymidler forsøger at anfægte de værste udskejelser. Det kræver en langt mere bevidst fagpolitisk indsats og må være en fælles opgave både for den danske fagbevægelse som helhed, for eksempel igennem Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, som er vores hovedorganisation, og i de internationale lærerorganisationer, hvor DLF også er medlem og betaler kontingent.

Peter Hess-Nielsen

medlem af DLF's hovedstyrelse