Journalisten når lige at begynde på sit første spørgsmål, inden larmen bryder løs fra den anden side af væggen. Bo Palle Jensen går med den trådløse telefon i hånden ind til naboen og beder ham om at vente med at bore. P3-nyhederne vil gerne have en kommentar til dagens Ritzau-historie om, at regeringen ønsker færre elever i 10. klasse. Bo Palle Jensen er formand for Landsforeningen af 10.-klasse-skoler, og han kan høre sig selv et par gange i løbet af formiddagens nyhedsudsendelser. Det er lillejuleaften 2002, og han venter spændt på, om der kommer en udtalelse fra ministeren. Lidt over to bliver spændingen udløst. Ulla Tørnæs slår via en repræsentant fra ministeriet fast, at den forestående evaluering ikke har til hensigt, at færre elever skal vælge 10. klasse. Så er julefreden sikret. 'Men det var dengang, allerede nu er der jo andre signaler. Nu vender man tilbage til, at evalueringen af 10.-klasse-loven skal munde ud i, at man finder ud af at begrænse optaget til 10. klasse', siger Bo Palle Jensen.

I januar kommer en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet, der viser, at elever, der har gået i 10. klasse, ikke indhenter året senere i deres uddannelsesforløb. Eller rettere nok ikke kommer til. For her er tale om fremskrivninger. Og en tidligere undersøgelse fra Undervisningsministeriet viser det modsatte. Men historien begynder langt tidligere.

Politisk dilemma: For populær

Året er 1998. Undervisningsministeren hedder Margrethe Vestager. Og forhandlingerne om en lovændring, den senere 10.-klasse-lov, er i gang.

'Nogle af de analyser, vi foretog på daværende tidspunkt, viste, at der efterhånden var så mange, der gik i 10. klasse, at de, der havde mest brug for 10. klasse som et springbræt til faktisk at få en ungdomsuddannelse, måske blev klemt i den måde, 10. klasse fungerede på', siger Margrethe Vestager. Den daværende regerings mål er at stramme kravene til 10.-klasserne. Flere skal vælge at gå direkte fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse. Det skal i højere grad være et bevidst valg fra eleven at vælge 10. klasse. Og så skal fagligheden styrkes.

'Målet var, at de, der kunne tage en ungdomsuddannelse, fordi de godt vidste, hvilken uddannelse det skulle være, fordi de havde det faglige grundlag for at gøre det, fordi deres personlighed var til det, ikke gik i 10. klasse, fordi nu går man i 10. klasse', siger den tidligere undervisningsminister. 'Jeg havde selv den oplevelse, at der var kommet for meget automatik ind i det'.

Der bliver ikke sat nogle tal på fra regeringens side, men 10.-klasserne skal styrkes. De fortrolige notater viser nogle af overvejelserne under forhandlingerne. For der er et dilemma; 10.-klassernes popularitet kontra de politiske ønsker. Men der findes initiativer til at løse dilemmaet. De unge skal presses til at foretage et miljøskifte, for på den måde er der sikkert nogle, der vil vælge en ungdomsuddannelse i stedet for 10. klasse. Et andet initiativ er, 'at der skabes incitamenter til, at unge, som ønsker et år på efterskole, tager dette år i 9. klasse'. En lavere forældrebetaling på 8. og 9. klassetrin er oppe at vende.

Klapper hælene sammen

På væggen på Bo Palle Jensens kontor hænger et danmarkskort med masser af tegnestifter. Fingeren har plantet de fleste omkring Storkøbenhavn og i Sønder- og Østjylland. En tegnestift er lig et 10.-klasse-center. Antallet er fordoblet for hvert år, siden 10.-klasse-loven blev vedtaget. Fra fem centre til cirka 60. Miljøskifte og et bevidst valg fra eleven er mange steder blevet en realitet.

'Kommunerne har faktisk rettet ind, klappet hælene sammen og gjort det, man blev opfordret til. En masse mennesker har lavet et godt stykke arbejde og nogle gode tilbud til de unge, og det har jo ikke været det, man ville med loven, åbenbart, for man vil jo gerne mindske antallet af unge, der vælger at gå i 10. klasse', siger Bo Palle Jensen. 'De to ting har ligesom stødt mod hinanden. Kommunerne har gjort et godt stykke arbejde, og det har selvfølgelig betydet, at de unge meget gerne vil søge ind på de skoler. Det strider imod den anden dagsorden, man har, nemlig at de unge skal så hurtigt som muligt gennem en ungdomsuddannelse. Det er så det, man vil gøre et eller andet ved nu'.

Ny minister, samme mål

Den 27. november 2001 giver Margrethe Vestager stafetten videre til Ulla Tørnæs. Ønsket om, at flere elever fra 9. klasse skal begynde direkte på en ungdomsuddannelse, bliver fastholdt, men tonen strammes. I ministerens 'Ti skridt mod en bedre folkeskole' handler punkt 10 om lige netop 10. klassetrin. Det skal målrettes til elever med særlige behov. Bo Palle Jensen har flere gange spurgt, hvordan det skal forstås, og svaret har hver gang været, at det er de elever, der har behov for det. 'Det er også dem, der går her', siger Bo Palle Jensen. Han peger på, at de har haft uddannelsesbogen siden 6. klasse, mere vejledning, og at de skulle træffe et bevidst valg om at skifte skole. I en artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten den 9. juli 2002 siger Ulla Tørnæs, at tilstrømningen af 10.-klasse-elever til landets efterskoler er for stor. 'Det synes vi jo nok var noget underligt, at når nu der endelig er nogle elever, der er helt vilde med at gå i skole, frivilligt vælger det og vil dygtiggøre sig, modne sig og udvikle sig personligt, at det så skal gøres til et problem af en undervisningsminister', siger Jørn Rasmussen, formand for Efterskolernes Lærerforening. En hed debat begynder. Uroen i Venstres bagland, hvor en del har nær tilknytning til efterskolerne, tager til. Det munder ud i et møde på Vesterlund Ungdomsskole i Give. Liberale sjæle fra Venstres bagland møder politikerne fra Venstres folketingsgruppe, der har med uddannelsesudvalget at gøre. Mere end 500 mennesker er mødt op. 'Ministeren starter med at holde en tale, hvor hun siger, at vi skal være forberedte på, at der kommer ændringer i 10. klasse, og for det andet, at det er eleverne og deres forældre, der selv vælger, om de nu har særlige behov. Det vil sige, at det er det frie valg stadigvæk', siger Anna Kolind, formand for Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler (FFUE). Mange af indlæggene gik netop på de liberale grundsten som det frie valg og menneske før system. Mødet slutter med, at ministeren gentager sine hovedbudskaber.

Et frækt tilbud

Finanslovsforhandlingerne er også i fuld gang. Fra oktober til december er FFUE indbudt til forhandlingsbordet.

'Man var inde på en tillægstakst for elever i 8. og 9. klasse. Den var fremme i starten af forhandlingsforløbet. Den gik ud på, at der er en grundtakst til alle efterskoleelever, men de elever, der er i den skolepligtige alder, for eksempel 8. eller 9. klasse, vil udløse et ekstra beløb, som skolen så får med. Det synes vi var et forsøg på at foregribe begivenhedernes gang omkring evalueringen af 10. klasse', fortæller Anna Kolind. Forslaget bliver ikke vedtaget, blandt andet fordi der bliver lyttet til FFUE og til den politiske modstand fra Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne. I januar i år kommer så seneste skud fra Undervisningsministeriet. Unge, der går i 10. klasse, indhenter ikke året senere i deres uddannelsesforløb. Undersøgelsen bygger på fremskrivninger og begraver ministeriets tidligere undersøgelse fra 1998, der bygger på rigtige mennesker.

'Den undersøgelse har selvfølgelig ikke været særligt velset af ministeren med den holdning, hun har, og den holdning, politikerne har i øjeblikket til, at det skal gå så hurtigt som muligt, og at 10. klasse set fra deres synspunkt er et spildår. Så derfor lancerer man så den her nye undersøgelse', siger Jørn Rasmussen.

Undersøgelsen viser samtidig, at unge gennemsnitligt forlænger studietiden med fire til fire et halvt år. 'At kaste så stor energi i at spare et 10.- klasse-skoleår væk er for os at se helt hul i hovedet i stedet for at bruge lige præcis det år til at målrette dem, så de ikke spilder de næste tre til tre et halvt år i uddannelsessystemet', mener Jørn Rasmussen.

Brobygningen er en vigtig del af 10.-klasse-loven, men næste skoleår bliver der skåret kraftigt ned på samarbejdet med gymnasierne. Det gælder blandt andet i Sønderjylland og i Københavns Amt, hvor der bliver skåret fra 22 til seks tilbud.

'En katastrofe, vil jeg sige. Der, hvor man rammer, er i virkeligheden alle de steder, hvor 10.-klasse-loven virkelig har været inde og været en succes. Det ser ud, som om det er det, man gerne vil ramme, fordi man åbenbart fra højeste sted mener, at der er færre, der skal vælge at gå i 10. klasse', siger Bo Palle Jensen. Evalueringen er i gang. 6. juni 2003 skal PLS Rambøll aflevere sin rapport. Og resultaterne skal bruges til at justere på 10.- klasse-året.

10.-klasse-loven

Loven blev vedtaget i 1999 og trådte i kraft august 2000. Den indeholdt blandt andet: - Dansk, matematik og engelsk blev obligatorisk.

- Uddannelses- og erhvervsvejledningen blev styrket gennem uddannelsesbogen, som eleverne arbejder med fra 6. klasse.

- Undervisningen i 10. klasse bygger på den enkelte elevs uddannelsesplan. Formålet med planen er, at den enkelte elev udvikler sig fagligt og personligt og dermed er med til at opnå en afklaring af valg af ungdomsuddannelse. - En obligatorisk selvvalgt opgave afløste projektopgaven.