Debat
4   39

Ledelsesrummet, råderummet eller tomrummet?

Man hører det ofte nævnt, når diskussionen går omkring lærernes arbejdstid, ledelsesrummet. Men hvorfor er det egentlig sådan en varm kartoffel? Betyder ‘leder’ ikke den der bestemmer? Og ansat den der skal ledes? Vil lærerne ikke anerkende lederen som leder, når de efterlyser faste rammer for anvendelsen af dele af deres arbejdstid? Der er masser af gode spørgsmål, og det er ikke så simple svar, som når andre end lærerne siger: “jamen lederen må da være den der bedst ved hvad der er behov for? Kan I ikke bare gøre det der bliver sagt?”

I Juni 2013 ønskede regeringen og KL hinanden tillykke med sejren. De vandt/gav sig selv ledelsesretten, og nu skulle skolerne ledes! Det man ikke fortalte befolkningen, var at det frit kunne oversættes til at nu kunne man både udvide og spare på samme tid. Man kunne øge elevernes undervisningstid, og skære ned på antallet af lærere der skulle forestå det. Også selvom man afviste det som ren spekulation, når de blev beskrevet som skræmmevisionen ved ‘den ubegrænsede ledelsesret’!

“Lederen skal ikke spare penge, men udnytte ressourcerne bedre. Med sin dømmekraft kan lederen bedre vurdere lærernes individuelle behov for forberedelse, fremfor snærende bånd fra en central aftale. Nogen vil skulle undervise lidt mere, andre lidt mindre”. 

Artiklen fortsætter under banneret

Hvordan gik det så med dét? 

Jeg har endnu til gode at høre historien om de ledere der har vurderet individuelt, at lærere skulle til at undervise mindre efter 2014 end de gjorde før. Så skal man tro på det bedste i lederne rundt omkring på samtlige skoler i landet, så er deres faglige individuelle skøn, at lærerne alle steder som minimum underviste det de skulle i 2013, men som de er flest underviste for lidt - og dermed forberedte for meget? 

Nuvel, KL kørte jo også en smædekampagne mod lærerstanden om ‘halvtidsindsats’ og et kæmpe uforløst potentiale der kunne sættes i spil til gavn for skolebørnene. Så var der noget om snakken?

Vi kan konstatere at KL (og regeringen) tog fejl. Der var ikke nogle individuelle skøn som ramte balancen bedre ude på den enkelte skole. Der var en massiv øgning i undervisningbyrden for læreren som blev i skolen. Der var en massiv stigning i stresssygemeldingerne. Der var massiv frasøgning af folkeskolen, både blandt de lærere der var i skolen, men også blandt dem som fravalgte seminariet. I dag er der færre lærere til at læse flere lektioner. Det kan man kalde spareøvelse eller effektivisering, men der er også en stigning i brugen af vikarer, så mon ikke  man kan sige at det ubegrænsede ledelsesrum i hvert fald har bekræftet lærernes dystre anelser om forringelse af deres vilkår?

Men hjalp det hele børnene?

Tjah… De fleste af dem synes dagen i skolen er blevet for lang, men de er ikke blevet dygtigere, så heller ikke her er der opmuntring at finde i at ledelsesretten nu skulle virke ved ledelsesrummet.

Fra ledelsesrum til tomrum

En del af forklaringen skal findes i tomrummet. For selvom politikerne påstår at der investeres, så er virkeligheden at der minimeres. Der tilføres ikke kroner til skolen, men ophobes kroner i besparelser rundt omkring i kommunekasserne. Økonomisk ansvarlighed, måske? For finanskrisen gjorde at man rundt omkring måtte polstre kommunekasserne til at kunne tåle bølgeskvulp fremover - men det efterlod et tomrum på skolerne, hvor ledelsesrummet burde have været. De ekstra tilførte midler, som politikerne pynter sig med, er ædt op af konsulenter med koncepter, udvikling af platforme, licenser til tech-virksomheder og udvikling af nationale test.

  Man kan sige at lederens vurdering af lærernes behov for forberedelse/evne til undervisning er nøje afstemt med hvordan kommunens økonomi ser ud. Og særlig individuelt er det ikke. Det er primært kollektive vurderinger af hvad de ansatte samlet har af undervisningsforpligtelse divideret ud på antallet af hoveder som kommunen tillader. 

Lidt lommefilosofisk kan man konstatere, at der er forskel på at få ret og have ret: Lederne fik ledelsesret. Lærerne har ret, når de fremfører at det ubegrænsede ledelsesrum ikke medførte andre positive effekter end økonomiske i kommunekasserne. Det har hverken gavnet undervisningen, lærerne eller eleverne. OG den erkendelse er endda også ved at nå lederne, senest ved Claus Hjortdal, som erkender, at han både overvurderede de positive effekter og undervurderede skadevirkningerne ved at drive skole på den måde.

Det er skønnet, at lærerne efter indførslen af folkeskolereformen og den ubegrænsede ledelsesret hvert år sparer KL for 3-4 milliarder, penge som det ville koste at gennemføre folkeskolereformen hvis man havde fortsat med A08 (den seneste overenskomst), og den regning har regering og KL ikke lyst til at ‘sende videre til skatteborgerne’ ved at tage af råderummet, som er er det uforbrugte milliardbeløb, som staten hvert år har regnet forkert og finder ekstra til at sy i madrassen eller give skattelettelser for. De skammer sig ikke ved at det er lærerne som arbejder i folkeskolen, som betaler det med gratis arbejde!

En anden uberørt effekt, af den økonomiske rettesnor i skoleledelse, er, at ledere måles på økonomi og mål. En ligning der vanskeligt kan gå op, og som dermed gør det attraktivt være i evig forandring, så man altid kan påvise at man er i en forandringsfase som er vanskelig at måle, når forvaltningen kræver resultater. Efter et par år med en sisyfonisk skubben sten op ad bjerge, løber tålmodigheden ud, og dermed skifter lederne arbejdssted eller fyres. Den heftige rokeren på ledelsesgangene problematiseres alt for lidt, af dem der var fortalere for at lederskønnet på stedet var bedre end centrale aftaler. Men kan nyansatte ledere på kort tid lære deres personale og elever at kende i en grad der gør dem i stand til at skønne individuelt? Eller føler de sig presset til at komme og sætte deres præg på deres nye skole med forandringer, som lige skal have lidt tid til at virke?

Kan tomrummet fyldes ud af råderummet?

Hvis der, på direktionsgangen i KL, eller i undervisningsministeriets chefstol, af et godt hjerte ønskes at lederne kan sætte deres kompetencer i spil og udvikle skolen med indsigt og muligheder, så kunne ledelsesrummet, altså lederens mulighed for at råde over lærernes forberedelsestid jo sagtens øges SELVOM der laves et loft over undervisningstiden. Det kræver blot flere lærere at øge ledelsesrummet på den enkelte skole, og dermed at man øger ledelsesrummet ved at bruge af råderummet!

Det er selvfølgelig ikke populært, men som det er lige nu udvider man ledelsesrummet ved at lade lærerne falde frit i tomrummet, og naivt nok forestiller man sig, at vi selv vil stemme for en aftale om at lade det fortsætte? Vi stemmer NEJ til uklare aftaler, og dermed også nej til at ledelsesrummet skal være uendeligt på vores bekostning!

www.facebook.com/OK21-L%C3%A6rere-stem-NEJ-til-uklare-aftaler-103252221261173/?modal=admin_todo_tour


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ