Debat

Mulighedernes pædagogik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 11 forholder Vagn Madsen sig meget kritisk - næsten ironisk - til vores erfaringer omkring børnestavningspædagogikken.

Og vi kan sagtens forstå den usikkerhed og tvivl, en anderledes tænkning medfører.

Specielt hvis det forholder sig, som du beskriver, at vi i afmægtighed og galskab kan vente i ti år, før det viser sig, at underet ikke sker ...

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Men, Vagn Madsen - virkeligheden er i stedet, at underne skete lige for øjnene af os, da vi begyndte at udvikle børnestavningspædagogikken.

Vi så, at alle børnene udviklede en stor skrivekompetence og skriveglæde.

De blev meget hurtigere dygtige til at stave, og de udviklede en meget sikker læsning.

Børnestavningspædagogikken er en meget ambitiøs pædagogik, og vi har faktisk aldrig haft dygtigere børn.

Og de svage i specialundervisningen, som vi fornemmer, dit hjerte også banker for, kom ind i en faglig udvikling, der på vores skole blandt andet betyder, at der er drenge i 5. årgang, der på et år har udviklet sig både tre og fire år rent læsemæssigt.

Denne store faglige udvikling og den store rummelighed i børnestavningspædagogikken er synlig for alle, der arbejder på denne måde.

Også for forældrene, der måned for måned kan se fagligheden udvikle sig hos deres børn.

Vi kan kun anbefale denne anderledes pædagogik og den nye virkelighed, den medfører for både børn, lærere og forældre.

Hvis du har lyst til at sætte dig ind i pædagogikken, kan du læse mere på skolens hjemmeside eller i vores bog, 'Nej Farfar! For vi børnestaver ...' (Alinea 2002).

Og hvis du skulle komme forbi, er du meget velkommen til at kigge ind og selv se mulighederne i denne pædagogik.

Annemarie Bjerre

Jesper Friis

Timring Skole