I Folkeskolen nummer 11 var Henrik Vejen kortvarigt kommet i tvivl om egne evner, da han ikke kunne få nogle få af de eksempler på Pisa-opgaver, som er tilgængelige på nettet, til at stemme med egne svar. Tak til Henrik Vejen for hans påpegning af en helt konkret fejl i materialet, men det har ikke været et problem for undersøgelsen. Det skyldes, at det udvalg af opgaver fra pilotundersøgelsen, der ligger på nettet, ikke er det materiale (i layoutmæssig forstand), som eleverne blev prøvet med. Den fejl, Henrik Vejen påpeger, opstod, da opgaverne blev klargjort til nettet. Den findes heldigvis ikke i den oprindelige test. Men vi er alligevel glade for at få fejlen rettet - og det er allerede sket.

Det andet spørgsmål, Henrik Vejen var kommet i tvivl om, drejede sig om genrebetegnelsen folkeeventyr. Denne betegnelse er ikke forbeholdt historier, der begynder med: 'Der var engang'. Også en række historier af mere realistisk karakter, i hvilke helten eller heltinden overvinder sin modstander ved list eller svig, betegnes traditionelt som folkeeventyr - novelleeventyr, som de blandt andet ses i '1001 nat'. Og spørgsmålet hed: 'Hvilken af de følgende betegnelser beskriver bedst historien?' Netop ordet 'bedst' i spørgsmålet åbner mulighed for, at man også vil kunne se elementer fra nogle af de andre genrebetegnelser i historien. Jeg skal indrømme, at det ikke er et let spørgsmål. Men spørgsmålene i Pisa har ikke til formål blot at se, om eleverne har tilegnet sig de ting, der er blevet undervist i, men også om de kan anvende den implicitte viden, som summen af det tillærte udgør. Heri afviger Pisa fra de mere almindelige, selvfremstillede prøver, lærere kan tage.

Jan Mejding

Danmarks Pædagogiske Universitet

national projektansvarlig for Pisa 2003

Forkortet af Redaktionen