Mens bomberne falder

Det er god pædagogik at dele sin magtesløshed med eleverne i de ældste klasser

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er krig. Hvordan kan lærerne håndtere den kendsgerning undervisningsmæssigt? 'Det etiske problem består i at tale om krigen uden at tage fremtidshåbet fra børnene. Det er så rædselsfuldt, hvad der sker med civilbefolkningen i moderne krige, og børnene er helt forsvarsløse', siger Holger Henriksen, der for nylig udgav bogen 'Oktober 2002 - om politisk dannelse'.

Bogen diskuterer didaktiske problemstillinger i skolen i kølvandet på 11. september 2001.

'Til eleverne i de små klasser må læreren på en taktfuld måde sige, at det er de voksnes krig, og så ikke gøre for meget ud af det', fortsætter Holger Henriksen, der er tidligere folkeskole- og seminarielærer.

'I 4. og 5. klasse begynder de mere tænksomme børn at kikke med på tv, og der må læreren jo ikke afvise dem, når de vil bringe det på banen'.

I de store klasser kan læreren samtale med eleverne om krigen, mener Holger Henriksen, og han er i sin gode ret til at tage stilling til konflikten. Men han skal respektere elevenes ret til selv at finde frem til en stillingtagen, uden at krigen føres ind i klasseværelset, som de politiske uenigheder havde en tendens til under den kolde krig.

På bordet med uenighederne

I de ældste klasser vil eleverne kunne diskutere forholdet mellem den officielle begrundelse for krigen, nemlig at komme en diktator til livs, og mere skjulte motiver som at få fat i olien, mener Holger Henriksen.

'Det er en problemstilling, hvor man lynhurtigt kan lægge sig i enten den ene eller den anden grøft, men hvor man samtidig kan sige, at de to ting ikke behøver at udelukke hinanden. De kan i hvert fald komme på bordet, og måske kan man endda i en god klasse få en bedre diskussion af det end i Folketinget'.

'I klasseværelset behøver vi nemlig ikke at tage en beslutning. Vi er ikke tvunget til, at nu skal vi stemme om det. Det er en fantastisk mulighed, læreren har for politisk dannelse. Et aktuelt emne kan ikke afsluttes, og det betyder, at eleverne kan tænke videre selv'.

Hvis læreren føler sig magtesløs over for krigen, gør det ikke noget, mener Holger Henriksen.

'Det er faktisk god pædagogik, hvis han kan dele sin magtesløshed med eleverne. Så oplever eleverne den fælles magtesløshed ved, at det kan være svært at tage stilling. Vi vil jo så gerne tage stilling og gøre verden god, men bomberne falder alligevel', siger Holger Henriksen.

jvolsen@dlf.org

Powered by Labrador CMS