Mustafa løber og leger krig med vennerne i byen. Byen er Bagdad. Året er 1991. Golfkrigen er i gang. Pludselig flyver en kugle tæt forbi Mustafas hoved.

Mustafa er på vej hjem fra skole. Året er 1998. Han går forbi en bil. Kigger ned på ruden. Samme øjeblik rammer et skud ruden præcis der, hvor Mustafas øjne kigger.

Mustafa sidder på en lyseblå bænk sammen med sin tvillingebror, Munaf. Bænken står på Værebro Skole i udkanten af København. Året er 2003. De går i 8. klasse og har boet i Danmark i to år. Flygtet fra Irak. Mormor og morfar, farmor og farfar og en enkelt onkel bor i Bagdad. De snakkede i telefon med dem torsdag aften, efter at krigen var brudt løs. Værebro Skole har 380 elever, og cirka 30 procent af dem er tosprogede. Hovedparten har pakistansk baggrund. Der er koldt på skolen. Ikke på grund af stemningen, men en større renovering er i gang, så der er ingen varme. Der bliver råbt lidt, leget og grinet. Den dag krigen begyndte, tog skoleleder Jakob Kaufmann emnet op på lærerværelset i det store frikvarter. Han ønskede en fælles holdning på skolen til situationen i Irak. 'Vi lever i et demokrati, og det er også vores opgave at lære børnene om demokrati', fortæller Jakob Kaufmann. Han lægger særlig vægt på ytringsfriheden.

'Men det skal foregå på en ordentlig facon. Man skal diskutere det sagligt. Vi gider ikke have nogle, der løber rundt og siger 'fuck Bush'. Vores holdning er, at vi har medfølelse for ofrene i krigen. Der er ingen venner og fjender', siger Jakob Kaufmann.

Han fortæller, at de fleste allerede havde taget det op i klasserne, og at der bliver snakket om det løbende. Mange elever ser det i fjernsynet, så de har behov for at snakke om det.

'Og så er det godt at få ud af sind, inden undervisningen begynder', siger skolelederen.

Spørgeskema om krigen

I 9.a står der matematik på skemaet de næste to timer. Dagens opgave er i grupper at udarbejde et spørgeskema om krigen i Irak. Bagefter skal der udarbejdes grafer og lagkagediagrammer på baggrund af svarene. Fire af eleverne har arbejdet med krisen i Irak og Saddam Hussein i deres projektopgaver, så klassen har allerede inden krigens start snakket om situationen. Lisbeth Gade er klasselærer i 9.a. Hun fortæller, at eleverne indbyrdes diskuterer krigen meget. 'De spørger også mig, hvad jeg mener', siger hun, og så svarer hun eleverne. Lisbeth Gade følger samtidig ekstra med i medierne og sørger for at få læst sin avis, og det er nødvendigt med en klasse, der er meget, meget nuanceret i sin viden om forholdene. På lærerværelset sidder Henrik Veiergang og Ivan Kisum, lærere i henholdsvis 3. og 6. klasse. Frokosten er ved at blive indtaget, henholdsvis lun pizza og 'ris med død gris'. Foreløbig har de ikke mærket så meget til krigen endnu. 'De er glade for, at det ikke er her', fortæller Henrik Veiergang. Han mener, det er vigtigt at tale om det. Deres tanker, følelser, det menneskelige. 'Ikke så meget om Bush og Saddam. Det er det, at der er en krig, hvor mennesker dør', siger han.

I Ivan Kisums 6. klasse har der også været et par spørgsmål. 'Men generelt har de ikke ytret et pip om det endnu. Det skal lige bundfælde sig først'. Hos de yngste elever går der lidt længere tid end hos de ældste, mener han. 'Det er et andet sted, langt væk'.

'Det nære optager børnene meget, i hvert fald på mellemtrinet', siger Henrik Veiergang, der vil tage emnet op i næste uge.

'Det er vores pligt at tage eleverne alvorligt, hvis de kommer med noget, men vi skal passe på ikke at stille op med meninger', siger Henrik Veiergang.

Ræk hånden op

I 1.a starter torsdagen som vanligt med morgenrundkreds. 'Der er krig', lyder det fra en elev.

'Kommer krigen til Danmark?' 'Nej, nej, det er langt væk', lyder svaret, inden klasselærer Allan Ohlsen når at svare. Usikkerheden er der. Så klassen bruger morgenmødet til at snakke om krigen. Enkelte er i tvivl om, hvorvidt krigen er i Danmark. De snakker om, hvorfor der er krig.

'Hvis man siger, at han ikke må være statsminister, så får man hugget hovedet af', siger en dreng.

De snakker lidt om Saddam Hussein og Osama Bin Laden. Det er nemlig lidt svært at holde styr på. Og kommer så ind på demokrati.

'Det er, når man snakker om tingene', siger én.

Og hvis folk i et demokrati ikke kan blive enige ...

'Så rækker man hånden op'.

Allan Ohlsen fortæller, at de snakkede om, at krig ikke er godt, at det er farligt, og at folk dør. En pige havde en badge siddende på brystet. Et billede af en bombe med et stort fedt kryds over. Hun havde været til demonstration om lørdagen. Allan Ohlsen fortæller om sin holdning til krig, og så snakker de ellers mest om faktuelle ting, som hvor krigen foregår, og hvem de forskellige parter er.

'Man skal ikke piske en eller anden stemning op, så nogle begynder at gruble og tænke mere over det. Det er der ingen grund til', siger Allan Ohlsen.

'Nu går livet videre, og for eleverne er det mere spændende med cirkusprojektet', siger Allan Ohlsen.

Blok 41 i brand

På bænken sidder Mustafa og Munaf. De fortæller, at de følger med på både dansk tv, CNN og arabiske kanaler. De skal høre, hvor der bliver bombet. I går kom der et billede på skærmen af det sted, hvor familien boede, da de blev født. Blok 41 kunne de læse. Huset var i brand. Mens de fortæller om det, er Munaf travlt beskæftiget med en kost. Mustafa er mere rolig, men kendetegnende er det, at deres historie bliver fortalt uden de store armbevægelser.

'Det er ikke godt, det går ud over andre mennesker. De skulle hellere snakke om tingene', siger Munaf. 'Irak bliver bombet ligesom Afghanistan'.

'Jeg har det dårligt med krigen', siger Mustafa og fortæller om de ting, han fik at vide i telefonen i går. Om en bombet skole, svømmehal og købmand.

Mustafa får stukket et spørgeskema i hånden. Han låner en kuglepen og læser det første spørgsmål. 'Skal Danmark blande sig i krigen i Irak?' Han sætter uden tøven krydset i 'nej'. 'Skal omverdenen blande sig i Iraks interne anliggender?' Der går et par sekunder, men krydset bliver igen sat ved 'nej'.

mhedegaard@dlf.org

Kira, 9.a

'Jeg har fået rigtig meget fortalt, men bliver lidt forvirret. Nogle siger, det drejer sig om olie, nogle siger, det drejer sig lidt om olie og lidt om at vælte regeringen, og nogle siger, det kun drejer sig om at vælte regeringen'.

Rokia, 9.a

'I fjernsynet ser man kun krig, krig, krig. Man vil gerne se noget andet',

Johan, 9.a

'Der bliver pumpet så meget forskelligt ind i knolden fra internettet og aviser, så man ved ikke, hvad man skal tro på'.

Karen, 9.a

'Jeg synes, det er forfærdeligt, at man ved, at Anders Fogh Rasmussen skriver under på ting sammen med Bush'.