Det ligger måske ikke lige for. Men nøglen til at få eleverne til at forstå og interessere sig for fag som tysk og fransk i høj grad ligger i danskundervisningen.

Sådan lyder det fra nyslået ph.d. ved Danmarks Pædagogiske Institut (DPU) Line Krogager Andersen.

Hun har i forbindelse med sin ph.d. igennem et helt år fulgt tre læreres undervisning i to 5. klasser på en folkeskole i dansk, engelsk og tysk. Her har hun i samarbejde med lærerne forsøgt at skabe en rød tråd mellem de tre fag.

"Der er et stort potentiale i at gøre det tydeligt for eleverne, at de ting, de lærer i dansk, faktisk er nogle af de samme ting, der gør sig gældende, når de skal lære et nyt sprog at kende. Det handler om at lave paralleller mellem de traditionelle sprogfag og dansk", siger hun.

Inspiration fra succes med at udnytte tosprogselevers kendskab til flere sprog

Inspirationen kommer fra positive erfaringer med at betragte især tosprogede elevers kendskab til andre sprog end dem, der traditionelt står på skoleskemaerne, som en gevinst for sprogundervisningen.

Sproglærer har lavet alt materiale selv: Håber spansk en dag kommer på niveau med tysk og fransk

Det er de samme tanker, der gør sig gældende i forhold til at få forbundet danskundervisningen til fremmedsprogsundervisningen.

"Mange af de deltagende elever opfattede ikke dansk som et sprogfag, men nærmere som et fag, hvor man lærer grammatik og analyserer litteratur. Men hvis man gør det tydeligt, at man eksempelvis også arbejder med ordklasser i sprogfagene, og at kultur, identitet og dialekter er en ligeså vigtigt på dansk som på alle andre sprog, så bliver det nemmere og mere inspirerende for eleverne at arbejde med sprog".

Lærer og forsker mødtes hver 14. dag

Lærerne i de to femte klasser og Line Krogager Andersen mødtes i to timer hver 14. dag for hele tiden at gøre status og lægge planer for, hvordan de løbende kunne skabe sammenhæng mellem de tre fag.

Dette indebar blandt andet, at de kiggede årsplanerne igennem for alle tre fag for at finde ud af, hvilke emner der passede sammen. Og så observerede Line Krogager Andersen de tre læreres undervisning.

"Det var helt tydeligt for os alle, at der var emner og områder, hvor det var lettere at skabe paralleller mellem fagene end andre. Sådan noget som ordklasser var eksempelvis meget ligetil. Eleverne havde først om substantiver i dansk, og så havde de bagefter om substantiver i engelsk og tysk".

"Jeg har mere overskud i min undervisning, fordi jeg er helt hjemme i sproget"

På den måde blev det meget tydeligt for eleverne, at de havde styr på ordklasser, og at det ikke kun er vigtigt at styr på substantiver på dansk.

"I tysk spurgte læreren eksempelvis Wie alt bist du?, og så svarede eleven 12 Jahre alt. Herefter spurgte læreren: 'Hvad med det her 'Jahre', hvad er det for en slags ord? Hvorfor står det med stort? Hvad er det for en slags ord, man kan sætte i ental og flertal? Og så var eleverne meget hurtig til at svare 'substantiver'. For de havde hørt om det i tre timer", fortæller Line Krogager Andersen.

Sprog og identitet er sværere emner

Andre emner oplevede lærerne som langt sværere at få eleverne til at se en sammenhæng imellem.

"Det var betydeligt sværere at skabe en sammenhæng, som eleverne kunne se, når der skulle arbejdes med sprog og identitet. Men det lykkedes eksempelvis godt, da det handlede om dialekter. 'Nå, var det det samme, som vi havde om i dansk? Nå, det findes også på tysk'. Eleverne har jo mange sprogoplevelser, og det handler om at få sat dem i spil, så de får en meget mere nuanceret forståelse, end det vil kunne få gennem blot at læse om det".

Forsker: Husk at spørge ind til elevernes læsevanskeligheder 

Kræver typisk omstrukturering af fagteams

Selvom Line Krogager Andersens forskningsprojekt viser et stort potentiale ved at få danskundervisningen til at understøtte sprogundervisningen, oplevede hun også nogle af de barrierer, der gør det svært at opnå.

"Det var kun den ene lærer, der havde eleverne i to af fagene. For hende var det klart nemmere at skabe en sammenhæng mellem dansk og engelsk, fordi hun havde eleverne i begge fag. Det er jo nemt at sige 'jeg ved, at I ved, hvad navneord er, fordi det har vi jo haft i dansk. Jeg kan huske, at du godt kunne finde ud af det på dansk'. Det er noget sværere for tysklæreren, der kun har eleverne 45 minutter om ugen".

Sprogforsker: Få kommuner er kommet i gang med at lave sprogstrategier 

Line Krogager Andersen håber på, at hendes ph.d. kan være med til at skabe opmærksomhed omkring, at der ligger et stort potentiale i at lade dansk- og sproglærerne arbejde mere sammen.

"Ofte indgår dansklæreren ikke i samme fagteam med sproglærerne, så det er ikke sikkert, at de nogensinde snakker sammen om deres undervisning. Mange steder kræver det derfor en ret stor organisering, hvis det her skal lykkes", siger hun.