Denne uge har været hård for mange i skoleverdenen. Men der er nok én mand i Danmark, som går rundt og smiler. Det er Niels Egelunds forlægger, som udgav en bog om skolen, som bragte mange til at kræve de gode gamle dage tilbage i skolen. Det synspunkt gav god reklame.

Men for andre - for eksempel forældre til børn i folkeskolen - har det nok været så som så med fornøjelsen. Ifølge mediedebatten i kølvandet på Niels Egelunds bog 'Udfordringer for skolen' er børnene urolige, hænger i gardinerne og forstyrrer undervisningen. Det skyldes, at forældrene ikke opdrager deres børn ordentligt. Så nu må skolen så tage sagen i egen hånd og se at få disciplinen frem igen. Tilbage til kæft, trit og retning i stedet for blødsøden reformpædagogik.

De lærere, som har orket at følge med i debatten, har nok mest følt sig trætte. Det vil ikke være let at være lærer i den danske folkeskole, hvis børnene enten er totalt uregerlige - eller man må grave det mentale spanskrør frem igen. Heldigvis ved lærerne godt, at der er mange andre muligheder. Og det ved Niels Egelund faktisk også. For i sin bog opremser han selv mange forskellige metoder, hvor skolen kan opnå både arbejdsro, og at eleverne lærer noget.

Vejen tilbage til management by fear er ikke en vej, som andre end avisernes lederskribenter og folk uden børn i folkeskolen kan forestille sig i fuldt alvor. Skræmte, stille børn vil ikke få det let i fremtidens samfund. Men som Niels Egelund selv gør rede for i sin bog, handler det i høj grad om helt andre ting, hvis børnene skal lære noget. Lærernes uddannelse og faglighed, deres entusiasme og jobglæde, et godt forhold mellem elever og lærere og gode undervisningsfaciliteter har vist sig at spille en stor rolle. Niels Egelund har også mange bud på, hvordan man kan organisere og differentiere undervisningen. Det er alt sammen noget, som i forvejen vokser og gror i mange variationer rundt om i skolerne. Det er der ikke meget nyt i.

Det kan gøres bedre. Det kan gøres anderledes, end Niels Egelund forestiller sig. Det er mindre relevant i denne sammenhæng. Pointen er, at det er diskussionen om de forskellige ideer, der kan bringe skolen videre. Mens endnu en debat om uopdragne unger kontra kadaverdisciplin kun skaber en modsætning, der ikke giver nogen mening i dagens Danmark. Men når den trætte lærer lukker sin avis og tænker: Godt, at den ikke har meget med virkeligheden at gøre, bør hun også gribe i eget tastatur. For man får den debat, man fortjener. Hvor er alle læserbrevene fra de engagerede lærere, som arbejder på både at lære eleverne noget og at skabe en frugtbar arbejdsro? Hvordan skal forældre, bedsteforældre og politikere få at vide, at skoleverdenen ikke svinger mellem kadaverdisciplin og kaos, hvis ikke lærerne fortæller det?

Redaktionen

Hvordan skal forældre, bedsteforældre og politikere få at vide, at skoleverdenen ikke svinger mellem kadaverdisciplin og kaos, hvis ikke lærerne fortæller det?