Blog
0   9

Unges klima-shitdetektor kræver handling

Abonner på nyt om Ernæringskommentaren i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at unge har taget klimaspørgsmålet til sig. De vil ikke spises af med fortidens - og nutidens – tankeløse forbrug af ressourcer, miljøskadende kultur og væremåder.

På landets skoler er det i de seneste par år blevet comme il faut at tale om FN’s bæredygtighedsmål, klima og miljø, og på de fleste skoler er bæredygtighed kommet på skoleskemaerne - også på Hotel- og Restaurantskolen.

Men for at være helt ærlig: Så er det ikke snak, de unge efterspørger. De gider groft sagt ikke blive undervist i bæredygtighed i ikke-bæredygtige omgivelser. De ser meget skarpt på, om vi agerer bæredygtigt, og har en veludviklet shitdetektor over for bæredygtighedsintentioner, som kun bliver ved snakken. De har lange forspring i forhold til voksne – om det så er politikere, forældre eller lærere.

Artiklen fortsætter under banneret

Når vi ser på skolens potentiale, og på den rolle vores elever kommer til at spille i fremtiden, så er det ikke bare oplagt, men også nødvendigt, at vi ser på, hvordan vi agerer i forhold til globale og lokale bæredygtighedsudfordringer. Det kræver meget af os som skole, vores lærere og vores elever. Det fordrer en hel ny måde at være madhåndværker på.

Vi skal skabe bæredygtighed

Også derfor har vi sat det ambitiøse mål at være en bæredygtig skole. Kort sagt kan vi jo ikke tale os til bæredygtighed, økologisk balance eller klimaneutralitet. Det er noget, vi skal skabe.  

For en skole som vores betyder det, at vores egen praksis i alle fag, i skolens mursten, i vores indkøb, i vores drift skal gøres bæredygtigt. Så læringen ikke kun ligger i undervisningen, men i dagligdagen og alt det, der sker på skolen, fra man møder ind om morgenen, til man går hjem igen.

For os betyder det 90 procent økologiske fødevarer - og at de vegetabilske råvarer skal fylde 80 procent - i vores undervisning, i vores indkøb og i vores kantiner. Det betyder, at vi skal recirkulere vores madaffald (men også alt vores andet affald). At vi skal handle lokalt fra lokale producenter. At vi selv skal have en køkkenhave, og at vi kun spiser grønt i sæson. Og at vores undervisning skal følge med den udvikling.

Vi skal give vores elever en håndværksuddannelse, hvor de naturligt kan agere på en bæredygtig måde. Hvor de ved, hvordan der kommer umami i den grønne mad. At de ved, hvordan grøntsager bliver dyrket, og hvor produkter kommer fra. At de ved, at kødet er køkkenets guld, og hvilke fisk, der er mindst belastende for miljøet. At de ved, at økonomi og økologi godt kan følges ad.

Kort sagt at de har respekt for alle fødevarer, de får i hænderne, for hvert produkt har en historie og et aftryk - og desto bedre vi kan udnytte det, desto bedre er det for os alle sammen. De valg, vi træffer, når vi laver mad og spiser, påvirker i den grad vores klimabelastning.

Kan vi følge med?

Det sværeste for skolen er ikke at få eleverne med på denne dagsorden, de ejer den sådan set – om end de endnu ikke har fået greb om hvordan, men det er jo det, de skal lære. Spørgsmålet er, hvordan og om vi voksne kan følge med de unge?

Man kan måske sammenligne situationen med dengang computere og nettet blev en del af skolegangen. Her blev de unge hurtigt meget dygtige til det tekniske. Men de havde behov for hjælp til at skabe den første, grundlæggende forståelse for siden selv at kunne udforske teknologierne. I dag er det vores opgave at give de unge redskaberne til selv at kunne føre bæredygtighedsdagsordenen til nye højder. Fremtiden er deres, og fremtiden skal være bæredygtig, hvis der skal være en.

Hvis vi lykkes med at skabe rum og redskaber for bæredygtige handlinger, kan de unge vise vejen til, hvordan deres håndværk både skaber nydelse og samfundsforandringer til glæde for biodiversitet, klima og miljø. Vores erhverv kan gennem anderledes gerninger spille en aktiv rolle i at forandre og forbedre verden til gavn for os alle. 

Hvis du vil læse mere om skolens arbejde at udvikle en bæredygtig skole på, kan du læse det her i skolens strategi.

Pt. er vi blot startet på en bæredygtig omstilling, og der er meget at komme efter. At jagte bæredygtigheden er noget, som vi er meget bevidste om, kræver stor ihærdighed, ærlighed og opfindsomhed – og skal vi lykkes med vores mission skal vi samskabe med vores elever. Og vi er ærlige om, at vi både er bagefter og først lige er kommet i gang for alvor.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
727 andre er allerede tilmeldt