Hvor længe skal vi finde os i den omsiggribende elendigheds- og bekymringsindustris udgydelser uden modstand? Det lader til, at alle er enige om: - at børnene ikke lærer noget i skolen.

- at de er dovne og dvaske.

- at de opfører sig dårligt, er uopdragne og andet af samme skuffe.

Lad os lave en skole, der tager udgangspunkt i børnenes mange forskellige muligheder. Lad os arbejde på den dannelse, der giver tænkende, handlekraftige og socialt kompetente mennesker. Så: - ud med trinmål.

- ud med karakterræset i folkeskolen.

- ud med karriereplanlægningen allerede fra de små klasser.

- ud med undervisning, der fremmer børnenes følelse af at være forkerte.

- ud med læseræset og de mange meningsløse test.

- ud med den ekstreme fokusering på de enkelte fag.

og - ind med fællesskab, lyst, nysgerrighed, kreativitet, ansvarlighed og medinddragelse. Hvorfor er overlærerne i overbygningen så begejstrede for trinmål?

Giver det dem selv lidt mere status i forhold til 'småbørnslærerne'? Hvorfor skal uddannelse og skolegang være så alvorlig og trist? Vi skal gøre to ting: - overhøre og overse de mest tåbelige regler og direktiver.

- snakke med børn, forældre og kolleger om, hvilken skole vi vil have og lave. Og så skal vi gøre det. Vi får ikke en bedre skole ved at føre den tilbage til fortiden. Held og lykke til alle dem, der gør noget ved sagen. Til alle andre: Vi mødes ved det grønne bord på den yderste dag.

Dan Gjerrild Søgaard

Skanderborg