Børnene er i dag så dårligt opdraget, at det er svært at undervise dem, mener mange lærere. De er ikke underviselige, som det kaldes.

Det er en gennemgående holdning blandt et antal lærere, som professor Jens Rasmussen har interviewet i flere omgange.

Synspunktet bekræftes af en undersøgelse, som Ugebrevet Mandag Morgen foretog sidste forår. Syv ud af de ti lærere, der deltog i undersøgelsen, finder, at eleverne er uopdragne, og at forældrene må tage et større ansvar for deres opdragelse.

'Lærernes forslag til en løsning på problemet er, at forældrene i højere grad må tage sig af opdragelsesopgaven, fordi opdragelse anses for at være et anliggende for familien og ikke for skolen', siger Jens Rasmussen.

'Lærerne mener, at hvis forældrene opdragede deres børn noget mere og bedre, så kunne tiden i skolen udelukkende bruges til det, som er skolens mening, nemlig undervisning'.

Men det er en forkert antagelse, som er lige så gammel som skolen selv, påviser Jens Rasmussen i sin tiltrædelsesforelæsning som professor på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Allerede på Luthers tid klagede lærerne over, at forældrene ikke opdragede børnene godt nok.

En 500 år gammel misforståelse

'Diskussionen om den her problemstilling har ikke ændret sig i de 500 år, der har eksisteret skoler, uanset at skolen, familien og en lang række forhold i samfundet har ændret sig', siger Jens Rasmussen.

Lærerne antager, at familien opdrager barnet til at gå i skole, men det er for optimistisk, mener han. Familien opdrager nemlig ikke barnet til elev, men til at blive et helt menneske. Mediet - det er Jens Rasmussens term - for denne proces er kærlighed.

I skolen er mediet imidlertid ikke kærlighed, men lighed, forstået sådan, at skolen skal sørge for, at alle elever får lige muligheder. I klassen er barnet jo en del af et fællesskab, mens det i familien betragtes som enestående. De to systemer går forbi hinanden på grundlæggende punkter.

'Men tankegangen er stadig, at når børn ikke er opdraget sådan, som det kunne være ønskeligt for skolen, så må problemet findes i én årsag: forældrene', fastslår Jens Rasmussen.

At blive ved med at sende problemet tilbage til forældrene løser imidlertid ikke noget.

'Det vil kun gøre lærernes problem større og værre. For den opdragelse, der finder sted i familien, er opdragelse til familien, mens den opdragelse, der ønskes af skolen, er opdragelse til skolen, og den opdragelse kan familien af gode grunde ikke levere'.

Problemet - at eleverne ikke umiddelbart er underviselige - er reelt nok, mener Jens Rasmussen, men at tro at forældrene kan løse det, er en blindgyde, siger han. Det viser 500 års erfaring.

'Problemet betragtes ud fra en simpel modernitetsforståelse, der ikke tager i betragtning, at uddifferentieringen af opdragelse til forskellige steder også medfører, at den udføres forskelligt og med forskellige formål, med forskellige systemreferencer og forskellige koder disse forskellige steder'.

At erkende dét, ville måske kunne hjælpe lærerne af med mange frustrationer, mener Jens Rasmussen. Altså se i øjnene, at familien, skolen, skolefritidsordningen og idrætsforeningen har hver sin specifikke opdragelsesopgave at løse, hvis børnenes liv skal fungere.

Jens Rasmussens tiltrædelsesforelæsning kan læses på ww.dpu.dk

'Det er en udbredt opfattelse, at skolens hovedopgave er at give konkret lærdom og ikke opdrage. Der bliver gået på kattepoter omkring det i Danmark, og i stedet bruger vi kujon-ord. For eksempel må skolen gerne lære børnene sociale kompetencer, mens den for Guds skyld ikke må opdrage dem' Lektor i filosofi ved Aarhus Universitet, Jørgen Husted, på KL's Skolerigsdag

'Opdragelse lyder af spanskrør og et par flade i ny og næ. Kan vi ikke finde et andet ord i stedet?'

Anonym deltager ved KL's Skolerigsdag

'Størstedelen af forældrene er desværre uegnet til det og ved ikke, hvordan man skal opdrage og oplære børn. For de har ikke selv lært andet end at skaffe sig æde og drikke' Martin Luther i et brev i 1524 'Til Rådsherrerne i alle Tysklands byer om deres pligt til at oprette og opretholde kristelige skoler'

'Opdragelsen i hjemmet har det ofte med at udvikle fejl, der er særegne for den enkelte familie, og lade dem gå videre. Forældrene har indimellem ikke tid, evner eller måske endda lyst til at varetage opgaven'

Kant