Lærere skal selv bestemme

Lærerne krævede konkrete bud på undervisningsopgaver, da de diskuterede ny arbejdstid med formand for DLF

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dumpekarakter til lærerne. En overhead blæser ordene op på et lærred bag Anders Bondo Christensens hoved. De fede typer fik mange lærere til at ryste på hovedet, da de så dem i Politiken i 2001. Men denne aften i marts måned bruger formanden for Danmarks Lærerforening ordene til at markere nye tider. Klokken har lige passeret syv, og det første af en lang række debatmøder er sat i gang. Det provokerende budskab bliver hængende, og formanden lader ordene flyde over de 50 tilhørere i kantinen på Slagelse hf og gymnasium. Det skal være slut med sådanne overskrifter. Lærerne skal på banen og fortælle, hvordan den gode skole kan blive en realitet. Kommunerne og uddannelsesordførerne skal forstå, at den bedste undervisning opnås ved at have tillid til landets professionelle lærere. Han står helt fremme på den lille scene og taler klart og tydeligt. De sorte mikrofoner bag ham lader han være ubrugt. 'Det er afgørende for os, at det er os som lærere, der fortæller, hvordan vi vil have arbejdstiden', siger han.

Undervisning med tilbehør

Anders Bondo Christensen fortæller, at en ny arbejdstidsaftale for ham handler om frihed til selv at planlægge arbejdet. Om overskrifter, status og strategi. Om opbakning fra medlemmerne. Klokken 19.25 tegner han en stor cirkel på tavlen. I cirklen skriver han U. 'Vi kommer ikke med en færdig arbejdstidsaftale. Jeg vil gerne diskutere, hvad der skal i', siger han og forklarer, at han helst ser, at arbejdstidsaftalen bliver meget enklere, end den er i dag. Han ønsker, at alle lærerens opgaver bliver delt op i undervisning og andre opgaver. Undervisningen er lærerens ansvar, mens opgaver, der ikke har relation til undervisningen, er lederens ansvar. 'Det er fuldkommen skørt, at man har skilt undervisning og forberedelse ad. Ved at tænke på en ny måde er det læreren, der får ansvaret for undervisningen. Vi kan beskrive en opgave, og så skal der være tillid til, at den bliver løst. Ledelsens opgave er at støtte op om at løse opgaven', siger Anders Bondo Christensen. 19.35 vender han sig om og strækker hånden frem mod næstformand Stig Andersen.

Stig Andersen siger, at det er vigtigt at få en garanti for et maksimalt undervisningstimeantal. Han gør opmærksom på, at mange steder i landet fungerer arbejdstidsplanlægningen allerede ubureaukratisk og fleksibelt. 'Men vi ønsker at sikre ensrettede vilkår for lærere over hele landet', siger han. Så begynder han at give eksempler på opgaver, som kunne ligge i undervisningsboblen. Pauser, teamsamarbejde, skriver han i cirklen på tavlen. 'Inden for undervisningsrammen skal man selv kunne rokere rundt på de timer, man har. Er der behov for ekstra forældremøder i 5. klasse, så skal der være plads til det, uden at det er planlagt i begyndelsen af året', siger han.

Konkrete forslag søges

Allerede i pausen bliver der diskuteret for og imod ved de runde borde i kantinen. Da debatten går i gang, rejser en mand sig forrest i kantinen og taler med kraftig røst.

Johnny Gregersen fra Skælskør Skole fortæller, at alle kan sige ja til, at lærerne er professionelle og derfor også er de bedste til at tilrettelægge deres arbejde.

'Men vi kan ikke leve op til det. For vi har ikke tiden til det. Vi er ligesom en professionel bokser, som opdager, at snørerne er blevet fjernet fra hans boksehandsker. Der er for mange opgaver og for lidt tid til at løse dem', siger Johnny Gregersen. Han giver eksempler på en lang række opgaver, som han frygter, at kommuner, skoleledere, skolebestyrelser og kolleger vil putte ned i den boble, der skal rumme al undervisning. 'Hvem bestemmer arbejdsmængden i den cirkel?', spørger han. 'Den arbejdstidsaftale, du skitserer, ville aldrig få et ja. I dine eksempler kommer alle opgaverne udefra. Det er ikke læreren selv, der bestemmer. Der var en del af de tanker fra før '93. Problemet dengang var, at der ikke var nogen afgrænsning af opgaverne. Det skal der være i en ny arbejdstidsaftale. Alle de opgaver, der ligger uden for cirklen, er lederstyret', siger Anders Bondo Christensen og slår blødt på kridtcirklen på tavlen.

Henning Vognsen markerer. 'Det er udmærket, hvis vi selv kan bestemme forældremøder. Der er måske brug for fem i 7.a, mens der kun er brug for et i 5.a, men jeg er ret sikker på, at forældrene også gerne vil have noget at sige om den sag'.

Omvendelse af ledere

'Det er åbenbart de gamle mænds aften', konstaterer Arne Mandrup. 'Jeg kan lide at have friheden, men jeg er bange for, at kommunerne skal have sikkerhed for, at eleverne også lærer noget. Jeg kan være bange for, at jeg skal til eksamen hvert år', siger han. 'Det må en aftale aldrig munde ud i', siger Anders Bondo Christensen. Klokken har passeret 21.00, da ordstyreren, Per Toft Haugaard, sparker endnu en kommentar ind i debatten. 'Siden 1993 har vi lært at tælle timer, nu beder I os om at holde op. Vi er lidt skeptiske. Vi har i flere kommuner haft mulighed for at indgå helhedsaftaler, men det har vi ikke gjort, fordi vi ikke mener, at der er resurser til det'.

Formanden nikker, som om han forventede lige netop det spørgsmål. 'Jeg vil knokle, for at vi kan få en aftale', siger han og tilføjer, at han holder en kattelem åben. Hvis det ikke lykkes at overbevise KL om, at lærerne er de bedste til at planlægge undervisningen, så bliver der ikke en ny aftale.

'Hvis aftalen ikke kommer hjem, så hedder overskriften: Dumpekarakter til KL. For så er det dem, der ikke vil være med. Hvis det ikke lykkes at få det hjem, vi ønsker, så kender vi det, vi har', siger Anders Bondo Christensen. Han mener, at der er tre ting, som skal være på plads, før lærerne får en ny arbejdstidsaftale: '1. Hvad der skal stå i den. 2. Hvilket ledelsessyn der er i den. 3. Hvilke garantier den indeholder. Jeg ved godt, at hvis jeg kommer med en aftale, hvor der skal undervises 28 lektioner om ugen, så får jeg den aldrig stemt hjem', siger Anders Bondo Christensen.

mbjensen@dlf.org

Jens Fransen. 47 år, 24 år i folkeskolen. Tillidsrepræsentant

Hvilke fordele ser du ved at dele arbejdstiden op i undervisningsopgaver og andre opgaver?

Forenkling. Hvilke ulemper?

Jeg er lidt nervøs for, at modparten vil forsøge at presse flere timer ned over lærerne. Forsøge at få løst flere opgaver, fordi der er lærermangel i øjeblikket. Hvordan ser du dit eget arbejde i en sådan aftale?

Jeg savner, at man konkretiserer, hvilke opgaver der puttes ind i undervisningskassen. Det er svært at overskue, når jeg ikke ved, hvordan undervisningsbegrebet ser ud. Hvor mange timer kan en lærer maksimalt undervise om ugen?

25 timer. Hvis vi skal rekruttere nye lærere, så skal man ikke have timetallet så højt op. Der er så mange opgaver ud over lektionerne, at de unge drukner i det. Hvad skal der til, før du stemmer ja til en ny aftale?

Der skal en afgørende forbedring til i forhold til den nuværende aftale. Man skal kunne se, at den vil give en større arbejdsglæde for lærerne. Den skal fremme større professionalisme.

Anne Munkholm Larsen. 34 år i folkeskolen

Hvilke fordele ser du ved at dele arbejdstiden op i undervisningsopgaver og andre opgaver? Jeg har svært ved at gennemskue det. Men jeg synes, det er utroligt dejligt, at Anders tager ud og fortæller. I parentes bemærket var jeg meget glad for Anni Herfort. Men han er sønderjyde, og det er en stor kvalitet. Desuden synes jeg, han virker dygtig og nede på jorden, men jeg kan ikke gennemskue det, han står og fortæller. Hvilke ulemper? Jeg kan ikke umiddelbart se nogle ulemper. Jeg har næsten været hele spektret af arbejdstidsaftaler igennem. For nogle år siden, da vi havde Ø-tid og optælling, havde vi alle små røde knopper over det hele, men efter at det er forsvundet, så synes jeg egentlig, det fungerer meget godt. Hos os fungerer det godt, men jeg kunne godt forestille mig en ledelse, hvor det ikke ville fungere. Hvordan ser du dit eget arbejde i en sådan aftale? Hvis de mener, at der skal være selvstyrende team, så synes jeg, at det er værd at prøve af. Men ikke hvis det bliver presset ned fra oven. Måske skulle man lave et pilotprojekt, så det kunne prøves af.

Hvor mange timer kan en lærer maksimalt undervise om ugen?

John Price var ansat som både skuespiller og instruktør på Det Kongelige Teater, og han hadede, dengang der kom de der klamme, firkantede fagforeningsregler ned over ens arbejde. Sådan har jeg det også. På den ene side siger man, at man gerne vil have engagerede lærere, og på den anden side skal det presses ned i decimaler. Lad os for filen få lov til at undervise, og lad os ikke gå op i undervisningstimetallet. Vi er ikke piloter på et fly, hvor det er livsfarligt, hvis piloten flyver for mange timer. Men det vil min tillidsrepræsentant nok ikke give mig ret i. Hvad skal der til, før du stemmer ja til en ny aftale?

Min tillidsrepræsentant og ledelsen skal sendes på kurser, så de kan komme hjem til os og forklare os tingene.

Jørgen Hansen, 29 år, fem år som lærer. Afdelingsleder med undervisning

Hvilke fordele ser du ved at dele arbejdstiden op i undervisningsopgaver og andre opgaver? Vi kunne prioritere tiden anderledes. Vi kunne gå fra at få tildelt opgaver til at bestemme over vores egen undervisning. Hvilke ulemper? Det hænger helt sammen med, hvor mange opgaver der kommer over i den kasse, der hedder undervisning. Der kan let presses alt for meget ned i den.

Hvordan ser du dit eget arbejde i en sådan aftale?

Lige nu er jeg grønthøster, der hele tiden skal finde timer, der kan spares væk. Alt for ofte må jeg finde den mindst dårlige løsning. Jeg håber, jeg kan blive en leder, der ikke skal have så meget med økonomi at gøre, men mere med personaleledelse og pædagogisk udvikling.

Hvor mange timer kan en lærer maksimalt undervise om ugen?

Det kan jeg ikke svare på. Nogle elsker at have 27 timers undervisning, mens andre hellere vil bruge energien på møder og udvikling. Hvad skal der til, før du stemmer ja til en ny aftale?

Der skal ske en præcisering af, hvilke elementer der indgår i begrebet undervisning.

Powered by Labrador CMS