Der tales i disse år meget om danske værdier. Især den borgerlige regering er optaget af dette tema, således at det tilmed kom til at indgå i statsministerens nytårstale. Med den stigende kommunikation på jordkloden er det imidlertid et spørgsmål, om det ikke også er nødvendigt at udvide vores forståelse af værdier til at omfatte de universelle værdier. Moralske værdier kræver, at alle har pligt til at handle på grundlag af dem, eksempelvis at behandle alle mennesker retfærdigt uanset geografisk bopæl og kulturelt tilhørsforhold ved at respektere deres liv, deres frihed og ligeværdighed, ligesom de gør det muligt at skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert, sandt og falsk, fordi de udgør pejlemærker i menneskers liv. I denne sammenhæng er der grund til at fremhæve det arbejde, som den engelske forfatter, teolog og litteraturhistoriker C.S. Lewis (1898-1963) skrev om i en lille bog med titlen 'Menneskets afskaffelse' (Mimer, 2001). Ved at studere værdiformuleringer i en lang række kulturer og civilisationer var han i stand til at identificere en række fælles menneskelige værdier, som gjaldt hen over grænserne mellem nationer, religioner og civilisationer. Pointen i hans undersøgelse er, at moralen stort set har det samme indhold i alle verdens forskellige kulturer og til forskellige tider. De er udtryk for en objektiv moral, der markerer, hvad der er godt og ondt - og ikke som en subjektiv moral, der varierer fra tid og sted. I alt fandt han otte sådanne værdier, som de forskellige kulturer alle havde til fælles, og som han betegnede som den naturlige moral. Der er tale om værdier, som hverken er udtryk for nyreligiøsitet, nutidige spirituelle strømninger eller et religiøst tagselvbord som new age. De er ikke skabt af mennesket, men skal i løbet af opdragelsen tilegnes, hvis de skal have mulighed for at gøre sig gældende. Hans konklusion er således, at værdier er andet end et udtryk for menneskers private følelser, og at moral ikke kan reduceres til et spørgsmål om forskelle i smag og behag, men hører med til det at være menneske. Mennesker har i tidens løb for eksempel altid været uenige om, hvem de burde være uselviske imod, men der har altid i alle kulturer været enighed om, at man ikke skal være egoistisk. Værdierne er derfor en del af det fællesmenneskelige grundlag. Lewis' opfattelse er på dette punkt i overensstemmelse med K.E. Løgstrups beskrivelse af de suveræne livsytringer, som alle handler om ikke at sætte sig selv forrest og om ikke at være egoistisk. På samme måde kan der i alle religioner verden over findes markante fællestræk og grundlæggende ligheder, der er større end forskellene: De har alle en lov, som er grundlaget for samfundets moral, og selv om disse love (for eksempel Moseloven, Sharia, De ti Bud) er forskellige, har de alle fællestræk. Der er ingen af dem, der tillader mord, og alle fremhæver betydningen af at tale sandt. Ejendomsretten er på forskellige måder beskyttet, ligesom ægteskaber findes alle vegne. Man kan således sige, at der er en grundlæggende lov, som alle religioner bygger på, selv om der er forskelle på blandt andet retsregler og autoritetsforhold. Når forskelle mellem kristendom og islam er på dagsordenen, er det først og fremmest disse kulturelle forskelle som spisevaner og brug af tørklæder, der falder i øjnene og er til diskussion - og ikke de religiøse forskelle og værdier. De otte universelle værdier kan sammenfattes som fællesværdierne hæderlighed, mod, hjælpsomhed og uselviskhed, som alle kan betragtes som elementer i den såkaldte globale dimension. Hvordan skal de efterleves i børneopdragelsen? Svaret kræver mindst en bog, men den korte version kunne være at henvise til artiklen i Folkeskolen nummer 8, side 16-17.

Ole Varming er psykolog og opdragelsesforsker