Psykologi
Girafsprog: Empatisk kommunikation i pædagogens arbejde
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Af Bodil Weirsøe
Serie: Socialpædagogisk bibliotek
144 sider, 188 kroner
Gyldendal
Girafsprog er ifølge forfatteren en metode til at blive opmærksom på, hvad man ser og hører, hvad man føler ved det, andre siger, hvad ens egne behov er, og hvad andre kan gøre for at imødekomme ens behov. Endvidere gør man en aktiv indsats for at spørge til andres følelser og behov, hvorved ens empatiske evner udvikles. Det kan også betragtes som et kommunikationsredskab, der kan sætte pædagogen i stand til at vise respekt for og indføling med barnet og samtidig være et middel til en dyberegående refleksion over egne og andres reaktioner. Modsætningen, ulvesprog, er det sprog, vi benytter, når vi giver udtryk for negative vurderinger og fokuserer på, hvor urimeligt eller vanskeligt barnet er.
Jeg har det lidt svært med giraf- og ulvemetaforerne, men da navnet girafsprog er valgt, fordi giraffen er det landpattedyr, der har det største hjerte, og da ulven siden Jack London og diverse myter er den inkarnerede ondskab, er symbolikken tydelig nok. Det skal dog ikke komme kvaliteten af denne bog til skade. Blandt dem, jeg har læst, hører den til de bedste af slagsen.
I bogens seks første kapitler tager forfatteren på særdeles kompetent måde stilling til ophavsmanden Marshall Rosenbergs fremstilling af teorien siden 1970. De resterende fire kapitler behandler girafsprogets praktiske anvendelse i relation til aktuelle tendenser, forskellige pædagogiske arbejdsområder såvel i normal- som specialpædagogikken.
Bogen lægger ikke skjul på, at det kræver benhårdt tankearbejde at tilegne sig og praktisere girafsprog, men belønningen for eleven eller samtalepartneren er, at der bringes langt mere brugbar information frem, end hvis der kun udveksles ulveprogsbeskyldninger.
Den beskrevne metode er meget på linje med de aktuelle teorier om relationskompetence, som mange er optaget af. Det er en af denne bogs fortjenester, at den henter alle sine gode eksempler fra den pædagogiske verden.
Endelig har den så det yderligere fortrin, at den er skrevet af en velskrivende og meget kompetent forfatter, som har begge ben plantet i pædagogisk praksis.
Ole-Peter Petersen
