"Hvilken rejse (…) i alt fra danskfaglige nørderier til hardcore organisationsudvikling - de sidste fire år som formand. Jeg har samlet alle de store oplevelser med hver og én i og omkring danskfaget i mit inderste og glæder mig over, at intet slutter, men finder nye veje", sådan lød en facebookopdatering fra formand for Dansklærerforeningens Folkeskolefraktion Marie Elmegaard fredag sen eftermiddag. Hun kunne meddele, at hun efter fire år stopper som formand.

Ny dansklærerformand og blogger: Dansk er det mest almendannende fag

Og 15 minutter senere kom opdateringen fra den nyslåede formand Katja Gottlieb, der begyndte med ordene:

"Det er et hestearbejde at lave bestyrelsesarbejde, det er ingen hemmelighed".

Herefter kunne hun fortælle, at hun meget gerne havde set den hidtidige formand Marie Elmegaard fortsætte, men at de i bestyrelsen har haft brug for at organisere sig lidt anderledes.

"Det betyder, at jeg nu officielt overtager formandsposten, mens Ida Geertz-Jensen fortsætter som næstformand, og Marie Elmegaard, Nikolas N. Ioannou, Stefan Åge Hardonk Nielsen, Mette Marie Lorentzen, Maiken Adelsten, Jenns Raahauge og Søren Eriksen fortsætter med at knokle derudaf med nogle af de mange andre arbejdsområder, der skal håndteres, når man gerne vil et levende og stærkt danskfag til gavn for alle. Kursen er sådan set sat, nu skal vi så bare se, om den her kaptajn kan skib føre...".

46-årige Katja Gottlieb har siddet i bestyrelsen siden 2014, og hun og Marie Elmegaard har kørt et stærkt parløb - ikke mindst i forhold til debatten om læringsmålstyringen og udarbejdelsen af de nye fælles mål for danskfaget.

"Formandsskiftet har været længe undervejs. Det er et kæmpe stort arbejde at være formand, og Marie har trukket et stort læs og gjort et kæmpe arbejde. Det trækker mange kræfter, så hun trænger til lidt luft. Og så må vi jo fordele opgaverne", fortæller Katja Gottlieb, som griner lidt af et spørgsmål om, hvordan sagen blev afgjort. "Ja, der var jo ikke ligefrem kampvalg om posten. Det var noget, vi blev enige om i bestyrelsen. Og jeg har tiden til at lægge den store indsats, der skal til lige nu".

Læser dansk på universitetet

Katja Gottlieb er uddannet fra Zahles Seminarium i 1999 med dansk og historie som linjefag. Hun har arbejdet på tre forskellige folkeskoler i henholdsvis Hundige og Helsingør altid med danskfaget i centrum. Hun har siddet i den lokale kredsstyrelse og været med i Dansklærerforeningens bestyrelsen siden 2014. Samme år var hun en del af det første Meningsdannerhold uddannet af Danmarks Lærerforening. Hun har to børn, hvoraf den ene stadig går i folkeskolen. I 2016 valgte hun at sige sit job som lærer op og begyndte i stedet at læse dansk på Københavns Universitet.

"Lockouten ramte mig lige i synet, da jeg startede med en ny 7. klasse i 2013. Jeg blev og gjorde dem færdige i 9. klasse, men jeg havde ikke lyst til at starte forfra igen. Jeg var ikke sur eller gal, men jeg havde brug for en timeout, og den er så blevet længere, end jeg havde regnet med, fordi jeg begyndte at læse".

Sagde jobbet op: "Lærerlivet hænger ikke sammen"

Hun havde ikke forventet, at hun ville blive så glad for at læse på universitetet, men nu er hun færdig med bacheloren og i gang med en kandidat med litteraturtoning.

"Jeg blev virkelig bidt af det. Jeg har ikke en forkromet plan om, hvad jeg skal bruge en cand. mag til. Og jeg vil på ingen måde sige, at jeg ikke skal tilbage til folkeskolen. Jeg har bare ikke planlagt det endnu. Alle de år jeg gik ude i folkeskolen, skreg jeg jo på efteruddannelse i mit fag i stedet for bunkekurserne. Så hvis jeg kan få det hele til at passe sammen - hvis man fx kunne forske og undervise samtidig, som man kan i Finland, ville det jo være megafedt".

Danskfaget kan ikke altid måles og vejes

Der er absolut ingen udsigt til, at formandsskiftet vil betyde en ændring i den linje, Dansklærerforeningen og folkeskolesektionen har kørt de seneste år. Adspurgt peger Katja Gottlieb umiddelbart på to udfordringer for faget.

"Jeg synes, det er et kæmpe problem, at de humanistiske fag hele vejen op igennem systemet er så pressede. Det må vi forholde os til som samfund. Det er nødvendigt med naturvidenskab, men også med humaniora. Jeg tænker, at der er rigtigt mange ting, der ikke kan måles og vejes i danskfaget, som er utroligt vigtige. Humaniora er også vores hukommelse, så vi får hukommelsestab, hvis vi ikke også satser på litteraturen og historien".

Kendt dansklærer ny skoleredaktør på grundtvigsk medie

Det andet område er eftervirkningerne af skolereformen og de tidligere fælles mål.

"Læringsmålstyringen har ikke gjort noget godt for danskfaget. Nu er der kommet den nye læseplan, som jeg også har været med til at skrive. Jeg synes, der er mange fine ting i den, men der er også ting, der kunne blive bedre. Det er skibe, der er sat i søen, som vi ikke har set sejle endnu, så vi må vente og se, hvordan de fungerer for dansklærerne ude på skolerne".

Hun mener grundlæggende, at de er lykkedes med at binde fagets søjler bedre sammen end tidligere. Men understreger, at lærerne skal have rum til at lykkes med det ude i klasserne og forhåbentlig kunne navigere lidt friere.

Vil arbejde for et formålsorienteret danskfag

Hendes fokus bliver at understøtte medlemmerne, for at de kan lykkes med opgaven i klasserne og samtidig fortsætte det politiske spor for at søge indflydelse.

Ny dansk-læseplan har mere konkret hjælp og større fokus på formålet

"Vi fortsætter i det spor, vi har lagt, hvor vi arbejder for et dannelsesorienteret og formålsorienteret danskfag. Hvor dansk er en faglighed, der handler om at læse og skrive, men i den grad også et kulturfag. Det spor har vi stået i, også da vinden blæste den anden vej, og der vil vi stå fast".

Hun er fuldt bevidst om, at det kan være en udfordring, at hun ikke længere har sin daglige gang i folkeskolen, men hun holder mange kurser for lærere og på læreruddannelsen.

"Det er jo en opgave for mig at være tæt på skolen - noget af det jeg skal være bevidst om. Men heldigvis har vi jo et helt ambassadørkorps af lærere fra hele landet, som løbende fortæller os, hvor skoen trykker og deler erfaringer. Jeg lægger meget tid i foreningen, og jeg har resten af bestyrelsen, som er i skolen. Vi arbejder tæt sammen, og det er noget af det, jeg elsker ved bestyrelsesarbejde, at vi er tandhjul, der griber ind i hinanden".