Etisk Forum for Unge 2003

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

17 unge fra landets 9.- og 10.klasser mødtes mandag og tirsdag for at diskutere etik. De 17 elever er udvalgt blandt de flere end 20.000 elever landet over, der har beskæftiget sig med Det Etiske Råds undervisningsmateriale 'Det perfekte menneske? Om bioteknologisk forandring af mennesker'. Eleverne har over hele landet diskuteret de tre temaer, som projektet fokuserer på: Cyborgteknologi, genetiske forandringer af menneskets egenskaber og skønhedskirurgi. De etiske overvejelser om, hvad man bør og ikke bør gøre, er blevet diskuteret.

De 17 elever i Etisk Forum for Unge diskuterede temaerne i grupper. Hver gruppe havde assistance af et medlem fra Det Etiske Råd, og det hele mundede ud i en udtalelse, der bygger på en grundig diskussion af argumenter for og imod bioteknologisk forandring af mennesker.

Powered by Labrador CMS