Derfor er pengene små

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

KL vil flytte penge fra overførselsindkomster til skole og ældrepleje. KL-formand Ejgil Rasmussen siger det dramatisk på Skolerigsdagen: 'Vi kan lige så godt vænne os til det: knappe resurser er et vilkår i de kommende årtier. Det gælder både penge og personale'.

Han tænker på de mange danskere, der i de kommende år går på pension og efterløn. Den politiske årsag til de slunkne kommunekasser er imidlertid den såkaldte 2010-plan - i daglig tale 'tyveti-planen', som SR-regeringen udformede i 2001, og som VK-regeringen nu følger punktligt. Og som blandt andet betyder, at de offentlige udgifter kun må stige med en procent om året og fra 2005 kun med en halv procent frem til 2010.

Formålet med planen er at sikre velfærden også i årene, der kommer, hvor de offentlige udgifter vil blive presset af de mange gamle danskere, uden at øge skattetrykket.

Midlet er at få udlandsgælden helt væk og få den offentlige gæld ned på det halve i 2010. Så kan de sparede renteudgifter bruges til velfærd.

Derfor er der pres på kommunalbestyrelserne, og derfor forsøger KL nu at råbe Folketing og regering op først med Skolerigsdagens slogan 'Værdsæt skolen' og tre dage senere med debatoplægget 'Velfærd på spil'.

Budskabet i 'Velfærd på spil' er, at lovgiverne skal reducere de offentlige udgifter til overførselsindkomster, så der bliver frigjort penge til skoler og ældrepleje.

Men enhver politiker på Christiansborg ved, at det er politisk selvmord at røre ved efterløn og pensioner. Efterlønsreformen sendte Socialdemokraterne i gulvet og Det Radikale Venstre ud på sidelinjen ved sidste valg.

Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, parerer da også prompte, da han i tv-aviserne mandag siger: 'KL prøver bare at flytte aben over på vores skulder'.

Men Ejgil Rasmussen fastholder onsdag i tv-programmet 'Profilen', at 'højere kvalitet har en pris', med henvisning til, at regeringen vedvarende lover borgerne højere kvalitet i de kommunale serviceydelser - men altså uden at give kommunerne flere penge til det.

KL og Finansministeriet indleder netop i disse dage forhandlingerne om den kommunaløkonomiske aftale for 2004.

jvolsen@dlf.org

Der er penge nok

'Det er en forkert præmis, at der ikke er råd til samme velfærd i fremtiden. KL har ret i, at der kommer flere gamle, men det er ikke korrekt, at der bliver færre i den erhvervsaktive alder'.

'Man kan sagtens forestille sig, at effektiviseringer og øget udbud give en økonomisk vækst, der gør det muligt at holde velfærdsniveauet og måske endda ekspandere det'.

'For 100 år siden mente man, at samfundet ville bryde sammen, hvis de offentlige udgifter voksede til fem procent. Omkring første verdenskrig, at det ville bryde sammen, hvis de voksede til ti procent. Omkring anden verdenskrig, hvis de voksede til 25 procent. I 60'erne, hvis de voksede til 50 procent og så videre. Der er ingen økonomisk lovmæssighed, der sætter en grænse. Men der er en politisk grænse, som bliver bestemt af vælgerne. Vil de have et selvforsikringssamfund som det amerikanske eller et velfærdssamfund som det danske?'

Velfærdsforskeren, lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Peter Abrahamson, om KL's debatoplæg 'Velfærd på spil' til radioprogrammet 'Orientering' mandag