Værdsæt skolen

Det er farligt at fokusere stramt på fagligheden. Erhvervslivet har nemlig brug for kreative hjerner, og så skal folkeskolen opdrage eleverne til at være borgere i et demokratisk samfund

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Værdsæt skolen - sådan lød overskriften på Skolerigsdagen, som KL afholdt forleden.

Opråbet er især rettet mod regeringen, der strammer på den økonomiske skrue, samtidig med at den skruer op for kravene.

'Folkeskoleforliget er ikke tilfredsstillende for KL', siger KL-formand Ejgil Rasmussen. 'Vi fik slet ikke den fleksibilitet, vi ønskede, og som skulle have medvirket til, at kommunerne kunne holde bedre styr på økonomien, så de begrænsede resurser i større omfang kunne gå til god undervisning'.

Konferencens hovedtalere fastslår alle, at Danmark ikke kan undvære en velfungerende folkeskole.

Overvismand, professor i nationaløkonomi Torben M. Andersen påpeger således, at det i en globaliseret verden er nødvendigt at investere i et optimalt uddannelsessystem. Ellers kan Danmark ikke klare sig i den internationale konkurrence.

'Nogen tror, at firmaerne placerer deres virksomhed dér, hvor skatten er lav', sagde han. 'Men det er ikke rigtigt. De lægger den dér, hvor arbejdskraften er mest kvalificeret - det vil sige dygtigst og mest effektiv'.

Rektor for Københavns Universitet, professor, dr.jur. Linda Nielsen, redegør for, hvordan arbejdskraften så bliver effektiv og dygtig. Det gør den, hvis lærerne fortsat får lov til at undervise efter 1993-folkeskolelovens formålsformulering, mener hun.

Formålsformuleringen beskriver nemlig, præcis hvad et moderne erhvervsliv har brug for - fordybelse, tværfaglighed, projektorientering, lyst til at lære, samarbejdsevne.

Pas på med overfokusering på faglighed

Linda Nielsen advarer derfor mod regeringens massive fokusering på faglighed.

'Selvfølgelig skal for eksempel en læge have orden i sin faglighed, men det er evnen til at arbejde på tværs af faggrupper, der er brug for i dag', understreger hun.

En vigtig pointe for hende såvel som overvismanden er desuden, at folkeskolen ikke kun skal rette sig mod arbejdslivet, men også har en uomgængelig opgave i at opdrage eleverne til et liv i et demokratisk samfund.

Biskop Keld Holm, Århus, gør sig til fortaler for en rummelig skole med højt til loftet. 50 skoleelever - der på scenen bliver interviewet af journalisten Frode Muldkjær - beder om en skole med rengjorte lokaler og glade og velforberedte lærere, der ikke skælder så meget ud.

Det er tredje gang, KL holder Skolerigsdag. Formålet er at bringe parterne omkring skolen sammen. 1.420 deltog.

Motiverede lærere er vejen frem

'Som børnene udtrykte det så præcist i går: Vi har brug for glade, velforberedte, dygtige lærere, der tager ansvaret for undervisningen. Alle andre ting kommer i anden række, når det gælder kvalitet i undervisningen'.

'Derfor er det ikke befordrende for god undervisning, hvis vi kan se frem til en 10-20-årig periode, hvor vi hele tiden skal sidde og konstatere, hvor svært det er at få økonomien til at hænge sammen. Det dræber en væsentlig del af det engagement, som vi har brug for i den danske folkeskole'.

'Jeg kan ikke lade være med at mindes sidst, jeg var til Skolerigsdag. En fremtidsforsker fortalte, at der har været en udvikling i økonomien, som har betydet, at vi hvert 12. år har fordoblet vores forbrugsmuligheder'.

'De 50 børn, der sad her på scene i går - kik engang på deres børneværelser. Se på det fjernsyn og den videomaskine og så videre, der står på det værelse. Vi har en rigdom i det danske samfund, som vi aldrig har oplevet tidligere - og så stiller vi os selv spørgsmålet: Har vi råd til en god folkeskole?' 'Har vi råd til andet? Måske skulle vi lade være med at diskutere udgiftspresset på folkeskolen og i stedet for diskutere investeringsmulighederne i den danske folkeskole'.

DLF-formand Anders Bondo Christensen

KL rækker hånden frem

'Vi har gennem en årrække konstateret en udvikling, hvor dialogen mellem KL og Lærerforeningen gik i den forkerte retning. Hvor vi har stået stejlt over for hinanden. Det har hverken KL eller DLF nogen interesse i. Vi har tværtimod en fælles interesse i at skabe en skole, hvor børnene lærer noget, og hvor lærerne kan lide at arbejde. En attraktiv skole for både børn og voksne'.

'Når vi til en start fokuserer på det, vi kan blive enige om, så tror jeg - og det har jeg da også hørt Lærerforeningens formand sige - at det bliver nemmere at nå hinanden, når vi er uenige'.

KL-formand Ejgil Rasmussen

Mere for de samme penge

'Alt i alt mener jeg, at kommunerne har fået nogle rigtig gode rammebetingelser at arbejde under. Også selv om folkeskolen i de kommende år står over for større årgange, som reelt skal gennem folkeskolen for de samme penge. Det stiller krav om effektiviseringer, som skal gennemføres, uden at det går ud over folkeskolens kvalitet'.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs

Powered by Labrador CMS