Københavns Kommune har vedtaget at give alle 65 skoler mulighed for at oprette lektiecafeer for alle børn. Det sker i et forsøg på at hjælpe med at bryde med den sociale arv.

'Desværre er det sådan, at det danske skolesystem - på trods af folkeskolens demokratiske værdigrundlag - endnu ikke har formået at bryde den sociale arv i Danmark. Denne kendsgerning er grund nok til, at der fremover bør fokuseres på mønsterbrydning som kriterium for succes, og der bør prioriteres støtteforanstaltninger, der kan medvirke hertil', skriver Københavns Kommune som baggrund for at vedtage lektiecafeer for alle.

Samtidig bliver lektiecafeerne omdannet til såkaldte elevcentre. Foruden lektiehjælp skal der være mulighed for, at børnene kan arbejde selvstændigt på skolen med forskellige projekter - efter skoletid. Og projektet skal også understøtte børns mulighed for at arbejde med it.

'Vi ved, at spørgsmålet om at få hjælp til lektierne er en af de barrierer, som kan give problemer i familier, hvor forældrene ikke kan gå kvalificeret ind og hjælpe til. Her er et rent praktisk område, hvor social arv sætter sig igennem. Det behøver ikke at være familier, hvor der er problemer. Det kan være velfungerende indvandrerfamilier, hvor forældrene bare ikke tilstrækkeligt kvalificeret kan gå ind og oversætte og forklare de begreber, vi bruger i det danske samfund. Det kan også være socialgruppe 5-familier, som er danske, men hvor forældrene ikke har den nødvendige uddannelse. De kan sagtens have en stærk interesse i, at børnene læser lektier, og spørger dem om, hvad de har for. Men de er ikke i stand til at hjælpe dem tilstrækkeligt kvalificeret', siger chefpsykolog i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Københavns Kommune.

Søren Hegnby, afdelingsleder i kommunens tosprogede afdeling, har hidtil stået for lektiecafeerne og har også været med til at udvikle de nye tilbud, som nu ikke længere skal høre under afdelingen for tosprogede: 'I de kommende elevcentre skal elevernes selvstændige læring understøttes ved siden af lektiehjælpen. De kan søge informationer og bruge computere og arbejde med læringsprojekter for eksempel på skolens pædagogiske servicecenter. Men det skal ikke være et fritidstilbud i konkurrence med klubber og lignende. Der skal være tale om læring', forklarer han.

Elevcentrene skal samtidig koordinere alle de lektiehjælpsinitiativer, der i forvejen findes lokalt fra ungdomsklubber, indvandrerforeninger eller helt private initiativer. Enten skal de slås sammen, eller også skal de lave en arbejdsdeling. Skolerne skal sørge for, at der er en pædagogisk og organisatorisk ansvarlig, men kan derudover bruge hjælpere som for eksempel store elever, bedsteforældre, ungdomsskolemedarbejdere eller andre frivillige.

Kommunen har sat 4,7 millioner kroner af til projektet, som skal evalueres i 2005. Hver skole får omkring 73.000 kroner og skal selv lægge omkring 40.000 i projektet. Det svarer til i alt otte lærertimer om ugen.

hbjorgensen@dlf.org