Slut med at trykke sig i timerne

Lektiecafe giver børn glæden ved at komme i skole og have gjort deres hjemmearbejde. Endda uden fejl

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er trængsel ved computerne fastelavnsmandag. Børnene har meldt sig til lektiecafe, og så kommer de - udklædning eller ej. Den etniske forvirring er total: En pæredansk dreng klædt ud som araber regner på computeren og viser glad, at den skriver 'flot' tilbage til ham. En træt pige med kongekrone på hovedet lægger trecifrede tal sammen på papir. Amanda har bare rottehaler i sit krushår. Hun er ikke klædt ud lige nu. Læreren, Inga Giversen, går roligt rundt og forklarer. 3. klasse har lektiecafe på Voldparkens Skole i Brønshøj.

Skolen har haft lektiecafe siden august 2001. Den skal give eleverne en bedre oplevelse af at gå i skole.

'Det betyder meget for dem, når de oplever, hvordan det er at komme i skole og være en af dem, der har gjort hjemmearbejdet - oven i købet rigtigt. Det kan motivere dem til også at få læst lektierne de dage, hvor de ikke går i lektiecafe', siger Inga Giversen.

I første omgang handler det ofte om at få børnene til at sætte sig ned og koncentrere sig. Derefter dukker de faglige problemer frem, som læreren kan hjælpe med. Det kan på længere sigt føre til succes i skolen.

'Hvis de først får en faglig sejr, kan det være, at de får en succesoplevelse, som kan skubbe dem videre. Det kan være på det faglige område, at de får bid i lagkagen', forklarer Inga Giversen.

Lille forråd af begreber

Voldparkens Skole ligger op til vestvolden i Brønshøj i Københavns Kommune. Den har gule vægge, brune gulve og masser af plads i den asfalterede skolegård og de store græsplæner. Skolen ligger midt mellem store gule karreer, som huser socialt boligbyggeri og et villakvarter. Seks ud af ti børn er defineret som tosprogede. Lektiecafeen er for både tosprogede og danske børn. 'Nogle af børnene her går ikke i fritidshjem og klub. De ser Cartoon Network og får et begrænset forråd af ord og begreber. Her i lektiecafeen kan vi hjælpe dem til at forstå, hvad det er, de helt præcist skal arbejde med, og skabe et rum, hvor de kan gøre det', siger Inga Giversen.

Funktionslærer for lektiecafeen, Unna Jønck, supplerer: 'Det er godt nok kun en eller to timer om ugen for hvert barn. Men de oplever at komme i skole uden at være flove over, at de ikke har tegnet deres tegning færdig eller ikke har læst deres lektier. De behøver ikke at sidde og trykke sig. Vi tror, at den oplevelse kan motivere dem til at læse lektier også resten af ugen'.

Lektiecafeen er frivillig og kan ønskes af både forældre, lærere og børnene selv - uanset fagligt niveau.

'Vores børn er en blandet flok, og nogle af dem kommer fra familier, hvor der ikke er ro til at læse lektier. Måske kan deres forældre ikke hjælpe dem, måske er der bare for meget larm med mange børn i små lejligheder. Vi har mange tosprogede. Men også nogle af de danske børn har brug for hjælp. Mange synes også, at det er rart at gå herhen og læse lektier sammen med kammeraterne. Så kan de hjælpe hinanden', fortæller Unna Jønck.

'Her er der tid til, at de voksne kan hjælpe mig. Det har mine forældre ikke altid. Og så er det hyggeligt, at de andre børn er her', forklarer Amanda Boateng fra 3.u på klingende dansk.

Serkan Durmaz, 4.v, som ser utroligt søvning ud: 'Min far arbejder, så han har ikke meget tid til at hjælpe mig. Min mor kan ikke hjælpe med mange af lektierne. Hun skal selv til at gå i skole. Nogle gange glemmer jeg også at få læst lektier. Jeg går i klub og spiller 'Counterstrike' og den slags. Så jeg spurgte min mor, om jeg ikke måtte gå i lektiecafe. Min mor sagde, at jeg kunne gå en gang om ugen, men jeg sagde selv to. Hun sagde: Okay. Jeg mangler kun fire sider i denne bog, så er jeg færdig. Og jeg var den første, der blev færdig i dansk', fortæller Serkan, der tydeligvis er meget stolt.

Det handler ikke altid om forældrenes eget faglige niveau, siger Unna Jønck og fortæller sin yndlingshistorie. Den handler om en tosproget mor, som er analfabet og har mange børn. Men hun forstår, at det er vigtigt, at børnene får læst lektier: 'Så hun sender de små ud at lege, rydder spisebordet og sætter sig med sit strikketøj, mens de store børn sidder rundt om bordet og læser deres lektier. Hun skaber et rum til det', siger Unna Jønck.

82 af de cirka 300 elever går i lektiecafe. De ti er etsprogede. Der er lektiecafe to timer om dagen fra efterårsferien til påske. Eleverne kan gå en eller to gange om ugen.