Læreruddannelsen er under beskydning. Medierne kan fortælle, at de lærerstuderende er for dårlige til dansk. At de ikke bliver færdige med deres uddannelse til tiden, og at censorformandskabet er betænkelig ved niveauet.

Indimellem får vi også nogle forklaringer på, hvorfor der er problemer. Den nye læreruddannelse er for presset - fire linjefag er simpelthen for meget. Rektorforsamlingen har foretaget en undersøgelse, der viser, at de studerende får mindre undervisning end tidligere. Det er i direkte modstrid med intentionen med uddannelsen. Og så presses seminarierne økonomisk. Det går ud over de studerende, fordi seminarierne sparer på undervisning og vejledning.

Som om det ikke var nok, er regeringen på vej med et forslag om en reform af de gymnasiale uddannelser. Her vil man give adgang til hf-uddannelsen direkte fra 9. klasse, gøre faget dansk til et B-niveau-fag og samtidig målrette hf mod de mellemlange uddannelser. Det hænger ikke sammen. Det vil svække fagligheden i læreruddannelsen - og dermed i folkeskolen. Helt imod regeringens intentioner. Og i modstrid med en nyere undersøgelse fra Göteborgs Universitet, der dokumenterer, at investering i læreruddannelse er den mest effektive metode til at sikre det faglige niveau i folkeskolen.

Der er nok at se på, når Danmarks Evalueringsinstitut skal i gang med at evaluere uddannelsen. Evalueringen forventes at resultere i fornyet debat om læreruddannelsen. Og der skal ikke herske tvivl om, at der er behov for en revision, som sikrer kvaliteten i uddannelsen.

Samtidig skal den fælles folkeskole fastholdes. Det forudsætter, at læreruddannelsen kvalificerer mod undervisning i folkeskolen generelt - og ikke snævert mod bestemte klassetrin eller enkelte fag.

Ingen lærer kan uddannes til at undervise i samtlige fag på alle klassetrin. Men sammenhængen mellem linjefag, pædagogik, didaktik og praktik er af stor betydning - også på de ældste klassetrin. På de yngste klassetrin rummer enhedslæreruddannelsen den indlysende fordel, at eleverne også her kan undervises af de fagligt bedst udrustede lærere. Endelig skal vi undgå en livslang fastlåsning af folkeskolens lærere til bestemte fag på bestemte klassetrin. Faren for at stivne i ren rutine vil dermed blive større, og en lærer vil ofte være afskåret fra at følge sin klasse gennem et længere forløb.

Fagligt dygtige lærere med engagement i elevernes samlede skoleforløb er den altafgørende forudsætning for en god folkeskole. Derfor må både den kommende evaluering og den forventede efterfølgende lovrevision have som udgangspunkt, at vi fastholder en fælles læreruddannelse, der passer til en folkeskole med et sammenhængende skoleforløb.