Den første meritlærer

Danmarks første meritlærer har fået merit for alt - men det er endnu ikke lykkedes ham at få job i folkeskolen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Overkvalificeret, karrieremindet og så meritlærer. Så kan man ikke bruges i folkeskolen. Det er det indtryk, Danmarks første meritlærer, Torben E. Andersen, sidder tilbage med efter at have søgt omkring 30 stillinger som lærer og skoleleder i folkeskoler og friskoler vest for Storebælt.

Man kan godt blive temmelig forpustet, når man læser den 53-årige Torben Eskild Andersens CV. Ud over at være landets første meritlærer er han også cand.mag. i samfundsfag og historie og har en landbrugsuddannelse, et årskursus i miljølære, en idræts- og svømmelæreruddannelse, en diplomuddannelse i human økologi, et erhvervsskolepædagogikum og en pædagogisk diplomuddannelse i ledelse. Dertil kommer en alenlang liste over uddannelsesinstitutioner, hvor han har undervist, og andre, hvor han selv har taget kurser. Han har udviklet fjernundervisningsmateriale - og så har han de senere år arbejdet freelance som konsulent. 'Mit firma, Ecomind, er et konsulentfirma inden for miljø, arbejdsmiljø og kvalitetsstyring. Men den nuværende regering er ikke igangsætter på de kerneydelser, jeg har valgt som firmagrundlag. Derfor har jeg antennerne ude efter et job, og derfor søgte jeg ind på meritlæreruddannelsen, da der var deadline i sommeren 2002', fortæller Torben E. Andersen, som allerede i september modtog en erklæring fra CVU Jelling om, at han kunne få merit for alt - fire linjefag, de pædagogiske fag og praktikken. På baggrund af en udtalelse fra lederen af en friskole, hvor han for mange år siden var årsvikar og førte elever op til realeksamen, har han også fået merit for bedømmelsespraktikken.

'Folkeskolen er en spændende pædagogisk platform - det er teknisk skole, hvor jeg har undervist 16 år, også - men det kan jo godt blive trivielt at lave det samme hele tiden', siger Torben E. Andersen. Han har beskæftiget sig meget med personaleudvikling og har taget den pædagogiske diplomuddannelse i ledelse. Derfor har han også søgt lederjob i folkeskolen, men her er det hans klare indtryk, at man ikke vil have ham, fordi han ikke har en baggrund som folkeskolelærer.

Fremmedelement

'Jeg er et fremmedelement, og jeg tror, at nogle af dem, jeg har været til samtale hos, måske er lidt bange for at få én ind med så megen erfaring, kompetence og rutine på så mange forskellige områder', siger Torben Andersen, der 1. februar er begyndt at undervise på et voksenuddannelsescenter.

'Men jeg kunne da stadig godt tænke mig et job i folkeskolen, hvis folkeskolerne kunne være interesseret i et frisk pust udefra - i en leder, der ikke lige var helt indgroet i folkeskolen', siger Torben Andersen.

Kontakter til nogle af de skoler, hvor Torben Andersen har fået afslag, har dog ikke kunnet bekræfte hans indtryk. På Veflinge Skole på Nordfyn, hvor Torben Andersen søgte job som viceinspektør, siger skoleleder Jan Hansen, at ansøgerfeltet rummede hele tre ansøgere, som havde erfaring som leder af en folkeskole eller friskole: 'Jeg var da ikke i tvivl om, at Torben Andersen ville kunne klare de administrative opgaver, men han havde ikke så megen undervisningserfaring i grundskolen, og han kunne ikke måle sig i det felt'.

På Assensskolen husker skoleinspektør Jens Engstrøm ikke Torben Andersen, men fortæller, at den, der fik det opslåede lærerjob, var uddannet folkeskolelærer, og at det spillede meget ind, at det var en, der tidligere havde været barselsvikar på skolen.