Skoler bryder loven

Det er svært at finde en skole, som ikke overtræder loven, når den offentliggør oplysninger om lærerne på sin hjemmeside. De fleste kender ikke reglerne, og enkelte synes, de er for akavede at rette sig efter

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoler, der lægger oplysninger af privat karakter ud på deres hjemmesider, bryder næsten konsekvent loven. Det viser en stikprøveundersøgelse, som Folkeskolen har foretaget blandt 25 skoler landet over. Ti af dem bringer private oplysninger på deres hjemmeside. Kun to skoler overholder ifølge egne oplysninger lov om behandling af personoplysninger og de regler, som Datatilsynet har fastlagt.

'Det er ikke rart, at det står sådan til', siger direktør for Datatilsynet Janni Christoffersen. 'Man må håbe, at det hænger sammen med, at reglerne er ret nye for alle'. Det er oplysninger om lærere og andre personalegrupper, der er problemer med. I Datatilsynets regler fra september 2002 står, at man kun må offentliggøre et billede af en medarbejder, hendes private e-mail-adresse eller telefonnummer, hvis der er givet samtykke.

Det kan være mundtligt eller skriftligt, men skolen skal under alle omstændigheder kunne bevise, at det foreligger i den konkrete situation, og at samtykket lever op til datalovens krav.

Det sidste vil sige, at medarbejderen personligt og udtrykkeligt har sagt ja til, at oplysningerne bringes. Det er næsten aldrig tilfældet.

Et eksempel: Hasle Borgerskole på Bornholm offentliggør uden at have fået tilladelse samtlige medarbejderes private adresser, private telefonnumre og private e-mail-adresser.

'Skal man have lov til at bringe den slags oplysninger? Det vidste jeg ikke, og derfor er ingen blevet spurgt', siger den ansvarlige for skolens hjemmeside, lærer Bent Sørensen. Han mener, at det er svært at forstå, at et samtykke skulle være nødvendigt. 'Vi skriver lærernes adresse og telefonnummer på klassens telefonliste og har gjort det i mange år. Det har ikke givet problemer', siger han.

Nettet er noget særligt

Men der er forskel på internet og papir.

'Oplysninger på nettet er meget nemmere at søge rundt i og er lettere tilgængelige, end hvis de findes i et skoleblad eller på en trykt liste. Man bliver derfor meget mere eksponeret, og det kan folk føle ubehag ved', siger Janni Christoffersen.

På en del skoler er personalet taget med på råd på møder. Det gælder Aakjærskolen i Skive. Da skolens hjemmeside blev oprettet for tre år siden, lagde man private oplysninger på uden at spørge om tilladelse. Det var nogle lærere utilfredse med, og sagen kom i samarbejdsudvalget. Nu er praksis, at medarbejderne kan sige til, hvis de ikke vil have adresse, telefonnummer og lignende bragt.

Men det er ikke nok. Som Datatilsynet skriver, foreligger der ikke et samtykke, hvis man nøjes med at skrive eller sige til den ansatte, at medmindre hun protesterer inden for en bestemt tidsramme, går man ud fra, at oplysningerne kan bringes. De officielle regler er ukendte på de fleste af de ti skoler, der bringer private oplysninger. Man ved dog som regel godt, at der er grænser for, hvad der må lægges på Internet uden samtykke. Det gør man således på Hyllehøjskolen i Middelfart, men den ansvarlige for skolens hjemmeside, lærer Finn Risum Hansen, oplyser, at man alligevel har lagt personalets privatadresser og telefonnumre ud uden at spørge.

'Egentlig burde vi have gjort det, men det er ikke sket, og ingen har protesteret', siger Finn Risum Hansen.

To skoler overholder reglerne. Det er Sjørring Skole i Thy og Sydmorsskolen på Mors. I Sjørring har alle medarbejdere på et tidspunkt underskrevet en erklæring om, at deres adresse og telefonnummer må bringes på nettet, og skoleleder Hanne Gammelgaard Jensen, Sydmorsskolen, mener bestemt, at skolen overholder alle regler, selvom hun på grund af sygdom ikke kan få det verificeret hos den ansvarlige for skolens hjemmeside.

folkeskolen@dlf.org

Derfor er det vigtigt

Reglerne i persondataloven er udtryk for en afvejning af på den ene side beskyttelse af borgernes privatliv og personlige integritet og på den anden side hensynet til, at private virksomheder og offentlige myndigheder har behov for at indsamle og anvende personoplysninger.

Et af problemerne ved uden tilladelse at anbringe oplysninger som privat e-mailadresse og telefonnummer på hjemmesider er, at de vil kunne bruges i kommercielt øjemed. For eksempel af en virksomhed, der ønsker at gøre et fremstød over for bestemte personalegrupper.

Det vil desuden gøre det nemmere generelt - og uanset hensigt - at forstyrre lærere i deres fritid.

Sådan er reglerne

Elever:

'Når en skole ønsker at offentliggøre oplysninger om eleverne som for eksempel navne, portrætbilleder eller klassebilleder eller oplysninger om fritidsinteresser på sin hjemmeside, må det kun ske, hvis der inden offentliggørelsen indhentes et udtrykkeligt samtykke for hver enkelt elev'.

Medarbejdere:

'Oplysninger af mere privat karakter er for eksempel et billede af den ansatte, en privat adresse, e-postadresse eller et privat telefonnummer.

Arbejdspladsen må kun offentliggøre disse oplysninger, hvis den enkelte ansatte har givet udtrykkeligt samtykke hertil'. 'Et samtykke kan gives mundtligt eller skriftligt. Det er dog arbejdspladsen, der skal bevise, at der i den konkrete situation er afgivet samtykke, og at det i øvrigt lever op til persondatalovens krav til et samtykke'.

'De ansatte har mulighed for at gøre indsigelse mod, at arbejdspladsen offentliggør oplysninger om dem på arbejdspladsens hjemmeside.

Hvis vægtige grunde taler herfor, skal oplysninger om medarbejderen slettes - også selvom der er tale om en i øvrigt lovlig behandling af oplysninger'.

Billeder:

'Offentliggørelse på internet af billeder af genkendelige personer betragtes som en elektronisk behandling af personoplysninger.

Dette gælder, uanset om billedet er ledsaget af en tekst, der identificerer den pågældende'.

'Som altovervejende udgangspunkt kræver det et samtykke at offentliggøre portrætbilleder på internet. Udgangspunktet er, at situationsbilleder kan offentliggøres uden samtykke'.

Lov om behandling af personoplysninger og alle de officielle regler

findes på www.datatilsynet.dk. Her kan man også blive abonnent på nyheder inden for regler om persondata.