Debat

Vejledning skal forbedres

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DLF er åben over for ændringer i skolevejledningen. Men næstformand Stig Andersen havde i Folkeskolen nummer 6 en række forbehold, hvoraf især et fortjener en nærmere omtale. Sammenhængen mellem vejledning og undervisning er fundamentet for en styrket vejledning.

Han mener, at 'Lovforslaget lever ikke op til disse krav. Det vil tværtimod svække såvel undervisning som vejledning i folkeskolen. Paragraf 19a om skolevejledning foreslås ophævet. Det betyder, at der ikke mere vil være uddannede vejledere med ansættelsesforhold i folkeskolen, som kan vejlede ud fra et kendskab til de enkelte elever'.

Sådan taler en ægte fagforeningsmand. Tanken om, at de samme vejledere, fremover ansat i kombinationsbeskæftigelse i Ungdommens Uddannelsescenter, fortsat skulle have den samme viden, som da de var fuldtidsansatte(?) i folkeskolen, indgår ikke i manualen for fagforeningsledelse. Ungdomsvejledning indgår åbenbart heller ikke i DLF's bevidsthed.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det er klart, at hvis den opfordring til obstruktion, der ligger implicit i næstformandens indlæg, bliver virkelighed, så får lovens ord om samarbejde mellem vejlederne, skolen og uddannelserne trange kår. Men sådan er virkeligheden i vejledningen heldigvis ikke, idet en del af os allerede har oplevet store kvalitetsforbedringer af et samarbejde forpligtigende på tværs af faggrænser og sektorer.

For hvis skyld driver vi egentlig skole og vejledning? Vi er nogle, der glæder os til at få en samlet, fagligt velfunderet ledelse af vejledningsindsatsen til gavn for alle unge og især dem med særlig behov for vejledning.

Vi, der har arbejdet med (skole)vejledning siden lovens start i 1976, ved, at det ikke er godt nok at fastholde kvaliteten i vejledningen og den relevante undervisning. Den skal forbedres.

Knud O. Frandsen

Næstved

Svar

På baggrund af min erfaring som mangeårig skole- og ungdomsvejleder ville det ligge mig fjernt at overse ungdomsvejledningen eller opfordre til destruktion. Og ud fra en ren fagforeningsbetragtning kan det være bedøvende ligegyldigt, om læreruddannede vejledere er ansat i folkeskolen eller i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Men det er absolut ikke ligegyldigt, at begrebet skolevejledning forsvinder ud af skolelovgivningen. Det vil betyde, at de undervisningsmæssige opgaver bliver tilbage hos klasselærerne, mens hver enkelt skolevejleder må beslutte sig for, om han vil søge ansættelse som vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller fortsætte som lærer i folkeskolen. Muligheden for kombinationsbeskæftigelse vil afhænge af den enkelte kommunes beslutninger. Der er ingen sikkerhed for, at de kommende vejledere vil være knyttet til den enkelte skole. Og en række kompetenceforhold er uafklarede.

Det kan resultere i en vejledning, der er fuldkommen løsrevet fra folkeskolens daglige undervisning, og som ikke kan vejlede ud fra et kendskab til den enkelte elev. Jeg fastholder, at det vil være en svækkelse af såvel undervisning som vejledning i folkeskolen. Derfor opfordrer vi lovgiverne til at ændre lovteksten. Det kan sagtens ske, samtidig med at de gode intentioner, der ligger i oprettelsen af vejledningscentre, forbedret vejlederuddannelse og et mere forpligtende tværgående samarbejde, fastholdes.

Stig Andersen

næstformand for DLF