Den optrappede krisesituation med overhængende fare for en krig mellem Irak og USA gør os igen opmærksomme på, hvor vigtigt det er at kunne sortere i den enorme strøm af informationer, vi bombarderes med døgnet rundt.

I sidste uge satte flere medier fokus på faget historie i folkeskolen med udgangspunkt i, at eleverne og også lærerne er præget af historieløshed. Der er ikke en afsluttende prøve knyttet til faget, hvilket medfører, at det bliver underprioriteret. Spørgsmålet er så, om den bedste løsning er ekstra tid til faget historie eller ekstra tid til den projektorienterede undervisning. Da der er bred enighed om, at det er den historiske sammenhæng, eleverne mangler, og det vel er sammenhængen snarere end paratviden, der gør eleverne i stand til at sætte deres egen tid i historiens perspektiv, er det nødvendigt, at faget historie sættes i relation til de øvrige emner, eleverne arbejder med i projektundervisningen.

Med den ekstra time i 9. klasse, med Klare Mål og flere lærere med linjefag i historie skulle mulighederne for at skabe den sammenhæng for eleverne være til stede.

Verden er via medierne kommet langt tættere på, end den var for bare få år siden, og medierne er en del af elevernes hverdag. Det betyder også, at de møder i skolen med mange uafklarede spørgsmål og med frygt for krig.

I den nuværende krisesituation nytter det ikke at henvise elevernes frygt til bearbejdning i historietimerne på et senere klassetrin, for her er vi ude over, hvad faget kan alene og inde i skolens kronjuvel, livsforståelsen.

I den nuværende situation er skolen oppe imod især de elektroniske mediers større og større hurtighed. De konkurrerer stort set på at være først med 'historien', der for det meste samtidig fortaber sig i perspektivløshed, fordi jagten på den næste allerede er begyndt. Den globale virkelighed står konstant og banker på med sin endeløse række af budskaber. Her er kildekritik en væsentlig del af skolens opgave, men ikke mere kun som element i faget historie, for det er nødvendigt at lære selv de mindste elever at sortere i det bombardement af oplysninger, de modtager.

Som alle historielærere ved, er historie andet og mere end bagudrettet paratviden. Historie har den mission at skabe helhed i elevernes verden og sætte nutidens begivenheder i perspektiv. Historie skal bruges til at gøre os klogere på den tid, vi lever i, og bedre til at udvikle den fremtid, vi er en del af.

Det er det, diskussionen skal handle om, og om hvordan vi bedst gør det. Emnet er for vigtigt til kun at handle om eksempler på manglende paratviden, og om gymnasierne modtager et elevmateriale, de kan bygge direkte videre på.

Redaktionen