Debat

Rømers uundværlighed

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den, der lever skjult, lever godt, var mottoet i en nu meget reduceret rederivirksomhed. Til sidst kunne en nysgerrig presse skrive om ingenting. Fødselsdagstalen for Martin Rømer i anledning af otte års lobbyistvirksomhed i EU for DLF kunne let komme til at handle om ingenting. Kan der holdes taler om ingenting, kan der skrives om ingenting? Alle kan komme i tanker om fænomenet. Skåltalen, der nu rykkes ud med i anledning af lobbyistens forfremmelse til generalsekretær for europæiske lærere, kommer til at handle om en storslået indsats bag linjerne, og der råbes et højt hurra for den legitimering. Strålende begavet foredragsholder og med kontortid, hvor komplekse EU-anliggender kun kan fremlægges forståeligt, når der er tale om en særdeles pædagogisk begavelse. Sådan er vor mand i den benhårde lobbyistbranche. Konkurrencen mellem omkring 10.000 lobbyister for at påvirke, røre ved, lefle for og give håndtryk til EU-bureaukrater, kommissærer og politikere, har DLF deltaget i med en repræsentant for 60.000 danske lærere. Virksomhedsresultatet giver per definition røde tal på bundlinjen, fordi lærervirksomhed ikke kan sammenlignes med kemivirksomhed, der lobbyer sig til knap så strenge regler for tilsætningsstoffer i madvarer. Her var der penge at tjene. Og lobbyisten fik et udkomme og skabte grobund for en uundværlighed. Det må også være lykkedes DLF-lobbyisten at skabe en sådan egen platform, fordi det endnu ikke er set, at der har været politiske indvendinger i hovedstyrelsen. Det almindelige medlem af DLF kan ingenting mene, for vi ved ingenting. Skulle man ringe og spørge sig for på bedste skolefransk?

Torben Thomsen

Aars

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget