'Hvad sagde vi', må det lyde på mange lærerværelser, efter at Danmarks Statistik har dokumenteret det sort på hvidt - de kommunale lønstigninger sidste år var kun halvt så store som prisstigningerne i butikkerne.

Det kan ikke komme som nogen overraskelse, det var jo det, vi aftalte, siger også KL's topforhandler, borgmester Kjeld Hansen. Han mener, de ansatte er sikre på ikke at blive snydt, for hvis kommunerne ikke udbetaler de penge, der er afsat til Ny Løn, så sørger den såkaldte reguleringsordning for, at pengene falder på et senere tidspunkt. Men hvad er så formålet med Ny Løn?

Hvis det handler om at konkurrere med det private erhvervsliv om specialister som kommunaldirektører, skolepsykologer og stadsingeniører, så er det ærlig snak. Men hvorfor har KL så haft så stærkt et ønske om at få de store løntunge medarbejdergrupper over på Ny Løn?

Jurister, økonomer og reservelæger har haft lønstigninger på over fire procent i løbet af 2001, viser tallene fra det Fælleskommunale Løndatakontor. Lavtlønnede medarbejdergrupper som hjemmehjælpere og sygehjælpere har derimod haft en stort reallønsfald - når man sammenligner den enkelte medarbejders løn i 2000 med 2001, er den steget med en halv procent. KL har været inde og presse byråd flere steder til overhovedet at bruge det beløb til Ny Løn, som er afsat i overenskomsten. Hvis de store medarbejdergrupper ikke føler, at de ser nogen af pengene, sniger ja-procenten sig ikke op over de 50 ved én til overenskomstafstemning. Den kvarte procent af lønsummen, der var forhåndsafsat til forhandlinger lokalt sidste år, giver kun mening for medarbejderne, hvis det er den spæde begyndelse til noget større. Kommunerne har en stram økonomi - skatten må ikke stige, de gamle bliver ældre, og børnene bliver flere. Det er ikke svært at forstå, at der ikke er råd til at give tillæg til pædagoger, hjemmehjælpere og lærere, som kan få dem til at rejse ind over kommunegrænserne efter de fede lønninger. Det er ærlig snak. Hvis kommunerne ikke har viljen eller midlerne til at lægge penge i projektet, så meld ud! Man kunne gøre som i staten - hvor Ny Løn er en mulighed, men ikke er finansieret af overenskomstmidler. KL's Kjeld Hansen vil ikke følge statens eksempel, for her er lønningerne løbet løbsk, siger han til Folkeskolen. Men han erkender, at overenskomstparterne har et problem med at få gennemført intentionerne bag Ny Løn. Den skal udmøntes 'på et åbent og fælles værdigrundlag'. Hvis kommunerne fortsat tror på løn som et vigtigt instrument i rekrutteringen af de eftertragtede medarbejdergrupper, så har de ved dette forårs lønforhandlinger chancen for at vise, de vil noget med Ny Løn.