Studerende falder fra

Hver tredje nyuddannede, der underviser tosprogede, har ikke taget seminariets interkulturelle kursus

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kun 30 procent af de nyuddannede lærere, der underviser tosprogede elever, har gennemgået Aalborg Seminariums interkulturelle kursus. Det samme gør sig gældende for specialundervisningen.

'Det er ikke tilfredsstillende. For i en kommune som Aalborg er der stor sandsynlighed for at komme til at undervise tosprogede børn eller børn med særlige behov', siger Jørn Broberg Nielsen, der er personalechef i Skole- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune.

'Det ville være godt, hvis seminariet i højere grad kunne animere de studerende til at tage de to kurser', fortsætter han.

Hans Jørgen Staugård, der er udviklingsleder på Aalborg Seminarium og lektor i de pædagogiske fag, forklarer, at problemet med kurserne er, at de ligger ud over de fire årsværk. Derfor kan seminariet ikke forlange, at de studerende tager kurserne.

'Jeg er temmelig forarget over, at man har fjernet det pædagogiske speciale, som vi havde i den gamle læreruddannelse. Som erstatning har man så indført de her små 50-timers-kurser, der ligger ud over læreruddannelsen. Frafaldet er kolossalt, og det er tvivlsomt, hvor meget de studerende får ud af det', vurderer Hans Jørgen Staugård.

vibe

Powered by Labrador CMS