Historie trækker tænder ud

Anne Asferg Svendsen underviser i et fag, som hun ikke har haft siden gymnasiet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Emnet er Første Verdenskrig. Lærer Anne Asferg Svendsen klamrer sig til lærebogen, på samme måde som soldaten i skyttegraven klamrede sig til geværet. Hun er nyuddannet, og hendes linjefag er dansk, matematik, idræt og geografi. Historie har aldrig interesseret hende synderligt, og sidst, hun selv modtog undervisning i det, var i gymnasiet.

'Hvis eleverne spørger nærmere til, hvad der skete med de forskellige lande under krigen, spiller jeg ærligt ud og siger, at det ved jeg ikke. Jeg har ikke baggrundsviden til at gå i dybden, når jeg fremlægger stoffet, så jeg holder mig meget til bogen', siger Anne Asferg Svendsen.

'Jeg fortæller eleverne, at jeg ikke har linjefag i historie, og de accepterer, at jeg ikke er så fagligt stærk. De synes, det er lidt skægt, når jeg ikke kan svare'.

Anne Asferg Svendsen arbejder i et 8.-klasse-team på Ferslev Skole i Aalborg, hvor hun underviser i sine linjefag dansk og idræt. For at dække teamet ind er hun også nødt til at undervise i historie og kristendom i de to 8.-klasser.

'Det er en stor fordel at arbejde i årgangsteam. Vi har et rigtigt godt samarbejde, og jeg kender klasserne. Men jeg synes, det er en ulempe, at vi skal dække så mange fag. Det kan faktisk ikke lade sig gøre kun at undervise i sine linjefag på vores skole. Jeg har det ikke godt med at undervise i historie. Eleverne får ikke nok ud af det', konkluderer Anne Asferg Svendsen.

Resultatet er, at målene for undervisningen i historie bliver langt mere diffuse og tilfældige end hendes mål for dansk.

vibe