Debat

Skolen som supermarked

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Københavns overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen, er for tiden på ferie i Australien. Det er ham vel undt.

Overborgmesteren har taget familien med. Det er fint, at forældre er sammen med deres børn.

Men overborgmesterens udtalelser i den anledning synes jeg er meget problematiske for folkeskolen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Hvis ferien nogensinde skulle blive til noget, skulle det være nu, for 'det er sidste gang, vores nu 14-årige datter kan holde ferie i skoletiden!' Det er altså blevet således, at selv kommunens ubestridte førstemand synes, det er helt legitimt og forsvarligt at tage elever ud af folkeskolen i op til flere måneder for at tage dem med på ferie.

Det viser ikke den store respekt for skolens arbejde, for elevens uddannelse og fremtid eller for elevens opfattelse af vigtigheden af at passe sin skolegang.

Skolen opfattes nærmest som et supermarked, hvor man kan tage de varer, man vil, og komme og gå, som man lyster.

Jeg ved godt, det er en udbredt praksis at tage børnene ud af skolen uden for skolernes ferieperioder, men jeg mener også, at det er en praksis, der skal arbejdes på for at få ændret.

Der skal ske en holdningsbearbejdning af forældrene, der trods alt har et medansvar for, at børnene opfylder undervisningspligten og dermed får de bedste fremtidsmuligheder.

Jeg synes også, at man på den enkelte skole som en støtte til forældrene og som et signal om, at vi tager skolens arbejde alvorligt, skal samarbejde om at udforme regler på området.

I en tid, hvor vi ønsker flere undervisningslektioner til eleverne, og hvor skolen ikke står alt for godt i alle internationale sammenligninger, bør alle parter være fælles om at værne om den undervisningstid, der er, og ikke udhule den og ødelægge undervisningens tilrettelæggelse ved blot at acceptere alskens fraværsundskyldninger.

Henning Pedersen

Blokhus