Læsning
0   329

Flere dansktimer er ikke nok

Opgaven for dansklærerne er at indarbejde flest mulige medvindsfaktorer i klasserne

I regeringens lovændringer på folkeskoleområdet er der kommet en bestemmelse om udvidelse af dansktimetallet på 1.-3. klassetrin med en ugentlig time per årgang. Formålet er, at udvidelsen skal gavne elevernes læsefærdighed, og alle forventer vel, at effekten af timetalsudvidelsen vil vise sig i form af elevernes bedre læsefærdighed i den næste internationale læseundersøgelse. Nu er spørgsmålet, om disse penge er givet godt (nok) ud.

Danmarks Pædagogiske Universitets Projekt Danlæs arbejder med nogle af de problemstillinger og spørgsmål, der kan og bør rejses, for at vi ikke hvert år fremover bruger 200 millioner uden at have overvejet, om pengene er givet godt ud, eller om de kan bruges bedre. Jeg vil informere med erfaringer fra Danlæs, fordi der i dette projekt er udviklet viden og erfaringer, der kan medvirke til, at de mange penge vil blive anvendt fornuftigt.

Det kan lade sig gøre at ændre på elevernes læsefærdighed gennem målrettet arbejde fastlagt i arbejdsplaner lige fra det kommunale niveau og helt ned til arbejdet i den enkelte klasse. For eksempel er der selv i en kommune med et i forvejen højt læseniveau opnået endnu bedre resultater, og i en kommune med et tidligere meget beskedent læseniveau er der tale om så stor en fremgang, at kommunens læseniveau nu svarer til landsnormen. Danlæs har tillige vist, at der er meget store forskelle mellem kommuner, skoler og klasser, men i samme åndedrag er det altså også dokumenteret, at disse forskelle ikke er urørlige - de er tværtimod påvirkelige for pædagogisk indsats. Det store spørgsmål er naturligvis, hvad der skal til, for at læseniveauet forbedres i kommunen, på skolen, i klassen, hos den enkelte elev.

Pædagogisk evaluering

Det skulle nødigt være sådan, at der årligt drysses 200 millioner ned over dansklærerne, uden at disse har en anelse om, hvad de skal bruge den store resurse til. Sådan forholder det sig da heldigvis heller ikke: I 72 kommuner og på 200 skoler har skoleledere og dansklærere som deltagere i Danlæs arbejdet med pædagogisk evaluering, en arbejdsproces, der drejer sig om at øge forståelsen af sammenhængene mellem læseprøveresultater og en række pædagogiske baggrundsfaktorer. Hver af disse faktorer har indflydelse på klassernes læsefærdigheder. Desuden er der 120 kommunale læsekonsulenter, der ligeledes har arbejdet med pædagogisk evaluering, og som derfor kan virke som rådgivere, når de bliver bedt om det. I de foreløbige rapporter opregner Danlæs en række faktorer, der med stor sandsynlighed har betydning for elevernes læseudvikling. Lad os se på ti af disse faktorer: Et stort samlet ugentligt timetal for klassen, et stort ugentligt lærertimetal i dansk, et målrettet arbejde med sproglig opmærksomhed, afholdelse af en årlig klasselæsekonference, at dansklæreren har gode erfaringer med begynderlæseundervisning, at dansklæreren har fået stor viden om læsning og læseundervisning gennem deltagelse i efteruddannelse, at klassens årsplan drøftes med eleverne, anvendelse af undervisningsdifferentiering, stor vægt på mundtlighed og dramatisering for at udvide elevernes sprog og ordforråd, og at forældrene har mulighed for indflydelse og tager medansvar for klassens årsplan og de fastlagte mål. I Danlæs kalder vi disse faktorer for medvindsfaktorer, hvilket vil sige, at der er stor sandsynlighed for, at klasser, hvor disse faktorer er til stede, vil vise sig at være klasser med gode læseresultater. Men der er andre og flere faktorer, der kan have denne medvindskarakter, og opgaven for dansklærerne er at indarbejde flest mulige medvindsfaktorer i klasserne. Når dette lykkes, er der en forventning om, at klassernes læseudvikling vil forløbe bedre, end hvis det ikke lykkes at implementere disse.

Artiklen fortsætter under banneret

Resultater på flere måder

Et ofte stillet spørgsmål til Danlæs har været, om formålet var at finde opskriften på god læseundervisning. Svaret er nej, men det er i stedet blevet fremhævet, at gode læseresultater sandsynligvis kan skabes på mere end én måde. De foreløbige resultater fra projektet viser, at det ikke nødvendigvis er de samme medvindsfaktorer, der ligger til grund for alle klasser med fremragende læseresultater. Eller faktorerne kan være de samme i klasserne, men den vægt, de indgår med, kan være forskellig. I én klasse er de stærkeste medvindsfaktorer for eksempel disse: Klassens arbejdsomhed og gode disciplin, et godt samarbejde mellem skole og hjem, dansklærerens erfaringer og faglige viden om læsning og læseundervisning. I en anden er de stærkeste medvindsfaktorer for eksempel disse: Dansklærerens pædagogiske holdninger, elevernes selvvirksomhed og medansvarlighed, drøftelse af klassens årsplan med eleverne samt elevernes mulighed for at påvirke årsplanen - kombineret med systematisk brug af en række læsespecifikke tiltag - arbejde med sproglig træning, direkte fokusering på bogstavernes navn, form og lydmuligheder, systematisk brug af intern læseevaluering. Det spændende er altså, at gode læseresultater kan opnås med baggrund i forskellige pædagogiske forudsætninger og vilkår. Gode resultater kan opnås på mere end én måde. Det er vigtigt, at man er helt klar over dette, hvis man vil undgå de mange frustrationer, der ellers kan opstå hos skolens ansvarlige parter - enten fordi de ikke kan finde 'opskriften', eller fordi de tror, at timetalsudvidelsen i sig selv er tilstrækkelig.

Modvindsfaktorer

Der er ikke garanti for gode læseresultater, selvom oplagte medvindsfaktorer er til stede: Vi ved fra Danlæs, at der i 99 procent af alle 1.-klasser 'arbejdes med direkte fokusering på bogstav og lyd', men alligevel er det således, at en del af klasserne ikke kan præstere gode klasselæseresultater. Grunden til dette er sandsynligvis, at der samtidig med medvindsfaktorerne kan optræde såkaldte modvindsfaktorer, der gennem deres tilstedeværelse medvirker i negativ retning frem for i positiv retning. Modvindsfaktorerne kan eksempelvis være: At klassen udviser manglende disciplin og arbejdsomhed, at klassens generelle sygefravær er stort, at dansklæreren ikke har deltaget i kursusvirksomhed om læsning de seneste fem år, at skole-hjem-samarbejdet ikke fungerer særlig godt.

Det er en forudsætning for, at det vil lykkes at forbedre klassernes læsefærdighed, at lærerne er klædt tilstrækkeligt godt på til opgaven. Er de det? I svarkategorien 'I høj grad' oplyser 44 procent af dansklærerne i Danlæs på 1. klassetrin, at de har erfaring med undervisning i læsning, 28 procent har dansk som linjefag og har samtidig beskæftiget sig med læsning og læseundervisning, 48 procent oplyser, at de har deltaget i mindst 30 timers kursusvirksomhed om læsning inden for de seneste fem år. Det synes på den baggrund at være nødvendigt med fortsat efteruddannelse i læsning og læseundervisning, idet lærernes egne oplysninger kunne tyde på, at store procentdele kunne klædes bedre på til varetagelse af læseundervisningen.

Dialog udeblev

Jeg tror, at Folketingets Uddannelsesudvalg kunne få mere for pengene, hvis man havde sat sig sammen med en håndfuld læseforskere for at tage en drøftelse af de muligheder, forskerne kunne pege på, når en resurse på 200 millioner om året skulle omsættes til skolepraksis. Det er en skam, at der til en så stor resurse ikke er bundet en forskningsdialog og en forskningsindsats. Folketinget har givet for 200 millioner kroner medvind om året til at styrke danskfaget. Timetalsudvidelsen? Ja, den er nødvendig, men den er ikke tilstrækkelig til at forbedre danske børns læsefærdighed. De, der tror det modsatte, tager alvorligt fejl.

Jørgen Christian Nielsen er seniorforsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.438 andre er allerede tilmeldt