En nødløsning

For DLF's formand er spørgsmålet ikke-læreruddannede i skolen fyldt med dilemmaer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det står højt og tydeligt i folkeskolelovens paragraf 28: For at kunne undervise i skolen skal man først have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen. Derfor er der heller ingen usikkerhed at spore i stemmen, når formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, bekræfter, at hvis der igen bliver overskud af lærere i folkeskolen, så er det de ansatte uden læreruddannelse, der først skal ud.

Men indtil den dag vil DLF-formanden kæmpe de ikke-uddannedes sag med samme iver som de læreruddannede kollegers.

'Når jeg er ude til medlemsmøder, plejer jeg at sige, at jeg har bud på løsninger på alt undtagen ét problem - som jeg selvfølgelig ikke vil nævne. Men jeg får altid spørgsmål om det alligevel - spørgmål om lærermanglen og de ikke-læreruddannede, der kommer ind i folkeskolen. Og det er spørgsmål, der rummer adskillige såkaldte ægte dilemmaer', siger Anders Bondo Christensen.

'Vi ønsker, at alle, der underviser i folkeskolen, skal være medlemmer af Danmarks Lærerforening. Derfor varetager vi selvfølgelig også alle medlemmers interesser ... samtidig har vi et lønsystem, der arbejder med begrebet kvalifikationsløn, og det er klart, at læreruddannelsen er en helt afgørende kvalifikation for at arbejde i folkeskolen'.

Kæmper for ikke-læreruddannede

Indtil formandsvalget i oktober var Anders Bondo Christensen formand for Sønderborg og Omegns Lærerkreds: 'En af de sager, jeg brugte allermest tid på, var, da en af kommunerne ville fyre en ikke-læreruddannet, der havde været ansat i to måneder. Der kæmpede jeg, fordi jeg ikke syntes, det var spor rimeligt - han var flyttet til området for det job, og han skulle have en fair chance, og han havde selvfølgelig samme krav på supervision med videre som uddannede lærere', understreger Anders Bondo Christensen.

Det samme siger Thyge Kofoed Pind, formand for Østsjællands Lærerkreds, hvor den ikke-læreruddannede Karsten Ulnits er tillidsrepræsentant: 'En kommune skal have en saglig begrundelse for en fyring. Jeg har været inde i sager, hvor en kommune har varslet fyring af en ikke-uddannet uden at have en saglig begrundelse - det accepterer vi ikke. Og derfor har jeg også prøvet at forklare Karsten Ulnits, at vi kæmper for ham og de andre ikke-uddannede', siger Thyge Pind.

Karsten Ulnits blev vred, da det gik op for ham, at kredsen og Præstø Kommune havde forhandlet sig frem til, at nyansatte med læreruddannelse får et ekstra løntrin: 'Vi syntes jo, det var en succes - et gennembrud - den første kommune i kredsen, som ønskede at give et rekrutteringstillæg for at tiltrække og fastholde uddannede lærere', siger Thyge Pind.

Men samtidig mener både han og Anders Bondo Christensen, at ikke-uddannede lærere skal starte på samme fælles grundløn som uddannede, og at de også skal have udsigt til et lønforløb over tid - det skal bare ikke være magen til de uddannedes, fordi der skal være et incitament til at gennemføre læreruddannelsen: 'Læreruddannelsen er et led i en kvalitetssikring af den undervisning, som finder sted i folkeskolen. Det kan da godt være, at der er folk uden læreruddannelse, der er gode til at undervise. Der er også mange, der er gode til at snakke med mennesker - men der er ikke nogen af dem, der skal være min psykolog!', siger Anders Bondo og synes, det er helt naturligt, at DLF's lønpolitik som udgangspunkt ikke gælder ikke-læreruddannede: 'Et af formålene med lønpolitikken er, at den skal være et incitament til at tage en læreruddannelse'.

Karsten Ulnits foreslår en lønpolitik, hvor de ikke-uddannede efter fire år i folkeskolen, glider ind i lønforløbet på lige fod med uddannede lærere: 'Karsten er selv som tillidsrepræsentant med til at udvikle kredsens lokale lønpolitik, så det er jo noget, han kan foreslå, når vi skal lægge en lønpolitik for de ikke-uddannede', siger Thyge Pind.

De meritlæreruddannede har Østjællands Lærerkreds ikke diskuteret endnu. Men her er der ingen vaklen hos Anders Bondo Christensen.

Selvom han mener, de burde have en bedre uddannelse, anerkender han, at Folketinget har besluttet, at merituddannelsen er en læreruddannelse, der lever op til folkeskolelovens paragraf 28, stykke 1: 'De er lærere - det sætter jeg ikke spørgsmålstegn ved'.

kara

Powered by Labrador CMS