Debat

Privat finansiering

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg kunne godt tænke mig en undersøgelse af, hvor mange penge lærere i gennemsnit på et år putter i undervisningen. Indimellem er det bare for frustrerende som lærer at stå der med det tit nedslidte, oldnordiske undervisningsmateriale, at rigtig mange lærere, tror jeg, forsøder deres arbejde ved at købe inspirerende materialer til børnene af egen lomme. Det kunne være spændende at få et billede af, hvor meget det handler om på landsplan, også i lyset af en udsendelse, jeg hørte for en 14 dages tid siden, hvor gymnasieskolernes økonomi blev diskuteret. Intervieweren luftede i løbet af udsendelsen den ide at tage penge fra 'verdens dyreste folkeskole' og bruge dem på gymnasierne. Hvis vi nu ser bort fra, at intervieweren ikke har sin økonomiske baggrundsviden i orden, så kan jeg ikke se for mig, hvordan folkeskolen skulle kunne barberes mere ned, end den allerede er blevet.

Elisabeth Nørholm

Birkerød

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget