Billedbøger

Henning og Hønen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Af Tine Bach

32 sider, 148 kroner

Forlaget IBIS

Henning er en ærkekøbenhavner-ælling, hvis vandrette verden består af Sortedammen og nærmeste omegn, mens hans grænse i højden er op til fjerde sal.

Han bliver udklækket på Andeøen og svømmer hjemmevant omkring sammen med vennen Kalle. Men en dag bliver de tankeløse af at svømme om kap med en Volvo, der kører oppe på vejen. De kommer over i den del af søen, hvor den gale gedde holder til. Og Henning får bidt det ene ben af.

Han flytter fra dammen til et hult egetræ ved Østerbrogade, melder sig til træning og bliver en glimrende hinker.

Han får øje på den berømte Irma-høne, der natten igennem lægger æg. Ved list og røde pølser forsøger han at få en måge til at bringe sig op til hønen; men først da det lykkes ham at stjæle en ballon fra et barn, stiger han op til pigen på fjerde sal, hende, der bor lige under hønen.

Der sidder de to så i neon-æggenes skær natten lang...

Det er i al sin enkelhed en forrygende historie, der bobler af ømhed og livsmod: Heldet følger den halte, men han har også hinket rigeligt for det.

Illustrationerne svarer fint til historiens barokke logik: Alt kan mødes og blive til skønhed - tegning, maleri, foto, computergrafik, naturalisme, abstraktion, 90 graders drejning, alt indgår og smelter sammen til nydelse af det enkelte opslag og til overraskelser, når man vender blade. Det sker i Tina Bachs skaberhænder, og hun får læseren til at tro på, at det også kan ske i virkeligheden.

Her er en fin billedbog for haltende optimister i alle aldre; til undervisning er der humor og filosofi til skolens yngste, og der er billedinspiration til alle, som skal skabe fortælling af den kaotiske mangfoldighed.

Den eneste skønhedsplet i bogen er, at forfatteren har kaldt Øster Søgade for Østersøgade. Og der er en verden til forskel på de universer, man associerer fra de to navne. Og selvfølgelig er Hennings horisont begrænset af Søgaden.

Jens Raahauge