Virtuelle verdener

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Virtuelt samarbejde er i de senere år blevet et varmt emne i erhvervsliv og forskning, fordi virtuelle netværk eller 'virtual communities' ofte er den eneste praktiske løsning i et globalt samfund, hvor relevant viden er spredt ud over hele kloden. Umiddelbart ligger dette langt fra hverdagen i folkeskolen, hvor problemerne er mangel på både hardware og viden om it. Uddannelsessystemets status på det område sættes ofte i relief, når man som undertegnede beskæftiger sig skiftevis med børns og unges mediebrug og med virtuelle fællesskaber i voksenuddannelser. For nylig interviewede jeg en yngre informant, som nøgternt meddelte:

'Jeg er for resten lige blevet leder af vores nye sammenslutning på nettet'.

'Nå, jamen det lyder da spændende', svarede jeg og så åbenbart ikke interesseret nok ud.

'Og vi er lige begyndt at udarbejde en ny constitution for gruppen'.

Constitution? 'Ja, sådan en grundlov for, hvordan man opfører sig og ordner det, når folk er blevet uvenner og den slags'. Okay.

'Vi har for resten også lige smækket en ny hjemmeside op med vores eget www-navn, diskussionsfora og det hele'.

Det viste sig, at sammenslutningen består af mere end tyve medlemmer, og at der er tale om et tværnationalt projekt med deltagere fra fem lande (Danmark, USA, Tyskland, Sverige og Holland). Det er en ren virtuel organisation. Medlemmerne mødes på internettet, hvor de udnytter hele paletten af virtuelle kommunikationsværktøjer som chat, instant messengers, elektroniske konferencer, hjemmesider og e-mail. Medlemmerne er af begge køn og aldersmæssigt fra tretten år til et godt stykke op i halvtredserne.

Egentlig er det et fantastisk projekt, og det er ikke enhver beskåret at blive leder af en tværnational sammenslutning lige omkring myndighedsalderen. Alt andet lige er det vel sådanne aktive unge mennesker med et internationalt udsyn, vi skal håbe på i fremtiden. Informanten taler imidlertid ikke om sine aktiviteter uden for en meget snæver kreds. Han ved af erfaring, at hans aktiviteter ikke er velsete ret mange steder. I løbet af sin opvækst har han spillet computerspil, surfet og chattet på nettet eller sendt sms-beskeder fra sin mobiltelefon, men det er sjældent blevet mødt med forståelse eller blot nysgerrighed fra de voksne.

Han har lært at holde lav profil, og derfor falder det ham ikke ind, at det, han foretager sig, er værd at bemærke. Han er i stedet bange for at blive betragtet som en nørd, selv om hans hverdag i øvrigt er præget af præcis de samme aktiviteter som andre unges, herunder skole, lektier, fester, venner og kærester. Hans aktiviteter på nettet ligger imidlertid tæt på det, der er på dagsordenen i vidensbaserede virksomheder. Nok består aktiviteterne konkret i at spille et online-computerspil, men kravene til kommunikative kompetencer, organisation og samarbejde er i princippet ikke anderledes end i andre virtuelle netværk. Set i et fremtidsperspektiv er den unge informant desværre en af de relativt få danske unge, der er forberedt på at tage de virtuelle udfordringer op. Han kunne på den ene side givet blive en resurse i undervisningen, forudsat der var hardware til rådighed og forståelse for betydningen af hans kunnen og viden. På den anden side er det lige så vigtigt, at han gennem undervisningen kunne få hjælp til en kritisk refleksion over forholdene i det virtuelle land, han agerer i - og som i dag har en nationaløkonomi, som BBC påstår er stærkere end Bulgariens (news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1899420.stm).

Powered by Labrador CMS