Blog
0   18

Henrik Dam Kristensen: " Jeg synes ikke, vi er gode nok til i Danmark at prioritere sprog”

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

DK4 sendte onsdag den 26. februar 2020 en udsendelse ”Dansk tysk med Matlok”.  I programmet mødes Siegfried Matlok med Folketingets formand Henrik Dam Kristensen på hans kontor på Christiansborg. I udsendelsen samtales bl.a. om Dam Kristensens forhold til tysk og Tyskland.

Henrik Dam Kristensen

Henrik Dam Kristensen (63) har en lang karriere som minister, folketingsmedlem og Europa-parlamentariker bag sig.

I udsendelsen belyses blandt andet formandens erfaringer med tyskerne og Tyskland. Der tages udgangspunkt i ungdomstiden i Vorbasse tæt på den gamle Kongeå-grænse, hvor han voksede op på et tidspunkt, hvor man kun havde én dansk TV-kanal. Dam Kristensen udtrykker det bl.a. således: ”I Vorbasse, hvor jeg boede, kunne man se tre tyske programmer, så jeg så masser af tysk fjernsyn.”

Tyskland i dag

Artiklen fortsætter under banneret

Om Tyskland i dag udtrykker Henrik Dam Kristensen blandt andet: ”Når man sidder i rådsmødesammenhæng, skal man finde sig allierede. Hvis man har Tyskland som allieret, er man kommet et stykke af vejen, fordi Tyskland med sin størrelse og styrke spiller en dominerende rolle. Jeg har kendt ganske mange ministre på de ressortområder, jeg har haft, og altid gjort meget for at besøge dem officielt i Berlin og tilbage i tiden også i Bonn. Tæt samarbejde med tyske kolleger har altid været vigtigt. Da jeg blev transportminister, var den første rejse til Sydslesvig for at møde min tyske kollega.” Og han uddyber:  ”Hvis du er i regeringsposition, hvis du er i Europaparlamentet, så vil det at have kontakt til Tyskland og tyske politikere, så vil det at have en kontakt, være væsentligt, og det har det også været for mig.”

Efter Brexit

Om Danmarks og Tysklands relation efter Brexit udtaler folketingets formand: ”Det vil være ganske naturligt, at det danske præsidium inden alt for lang tid tager til Berlin. Enhver politisk institution med respekt for sig selv vil skabe gode relationer til Tyskland. Det er ikke kun, fordi Tyskland er en stor og indflydelsesrig nation. Det er også, fordi det er vores nabo. Det er det eneste land, Danmark deler landegrænse med”.

At kunne sprog

Matlok og Henrik Dam Kristensen kommer også ind på betydningen af at kunne sprog, og her udtaler folketingets formand: ”Jeg synes ikke, vi er gode nok til i Danmark at prioritere sprog og til at prioritere tysk, også når jeg tænker på, hvilken vigtig handelspartner Tyskland er … jeg synes, vi kunne udbygge vores samhandel med Tyskland".

Genforening og Demokrati

Endelig belyser udsendelsen, hvad genforeningen i 1920 og Påskekrisen har betydet for dansk parlamentarisme i dag, og endelig hører vi om Dam Kristensens syn på mindretallene i det dansk-tyske grænseland. 

Til sidst i programmet gør Dam Kristensen og Matlok status over demokratiets tilstand i dag i Danmark og i Europa.

Udsendelsen er så absolut værd at lytte til i sin helhed: https://www.dk4podcast.dk/2020/02/18/dansk-tysk-med-matlok-henrik-dam-kristensen/


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
893 andre er allerede tilmeldt

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.604 andre er allerede tilmeldt