"Vi skal bringe det professionelle råderum i spil ude på skolerne. Nu er bindingerne i Fælles Mål blevet lempet. Det er sket på baggrund af en kritik, fordi de var blevet for detaljerede", sagde Christine Iversen, kontorchef i Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, da hun sammen med de andre parter bød velkommen til et af flere fagmøder. Mødet blev afholdt i København og over 100 var mødt op. I alt er der fem fagmøder rundt i landet i denne tid om de nye undervisningsvejledninger og Fælles Mål.

Fagmøder om Fælles Mål og udvikling af fagene

"Det er vigtigt med det øgede råderum. Her er der lagt op til at styrke den professionelle dømmekraft og have den fagligt kollegiale sparring ude på skolerne. Det håber vi, at dagen her kan hjælpe med. At I, der er her til mødet i dag, vil fortsætte den gode dialog fra jeres fags workshop og bringe den med ud på skolerne. God arbejdslyst", lød det i velkomsten fra Regitze Flannov, formand for Uddannelsesudvalget i DLF.

Skoleledernes formand Claus Hjortdal talte om, at det kunne være en udfordring at få tid og plads til debat om Fælles Mål ude på skolerne.

Følgeforskning: Mange lærere satser på, at læremidlerne matcher Fælles Mål

"Men herfra skal lyde en opfordring til skolelederne om at finde tid og plads til en debat. Den enkelte lærer skal ikke stå alene med dette og selv reflektere over egen praksis hele tiden".

Bør, gør eller slet ikke

Læringskonsulent i Undervisningsministeriet Thomas Jensen fortalte, at alle elsker folkeskolens formål, men at det måske ofte sker på en noget uforpligtende måde.

"Jeg vil opfordre jer til at sætte det på som punkt på et møde på skolen - at I sammen taler om fagets formål og identitet".

Han foreslog at tale ud fra: Hvad gør vi i dag, som vi skal blive ved med at gøre? Hvad gør vi i dag, som vi egentlig ikke burde gøre? Hvad er det, vi bør gøre, som vi faktisk ikke gør? Og hvad er det, vi ikke gør i dag, som vi for alt i verden heller ikke bør gøre fremover?

KL: Fælles Mål er vigtige for elevernes udvikling

"I undervisningsvejledningerne indgår refleksionsspørgsmål, som lægger op til faglige drøftelser i faget", sagde Thomas Jensen.

Så var det tid til workshop for de mange fremmødte. Her var opdeling i fag. Fra nogle skoler var der flere lærere afsted som fordelte sig på forskellige workshop som var opdelt efter fagene.

Natur/teknologis identitet

Er der særlige udfordringer med naturfagene? Det kunne være et sted at begynde samtalen for naturfagslærerne, foreslog de to læringskonsulenter Lars Volf Jensen og Kåre Rasborg i workshoppen. Og de enkelte fags identitet.

Flere end hver femte lærer siger, at de ikke bruger Fælles MÅl

"Det er et stort ønske fra de faglige foreninger, at man på skolerne drøfter, hvad der er det særlige ved de enkelte naturfag".

Workshoppen blev en hurtig tur mellem mange opgaver - alle sammen nogle man kan tage med sig hjem på skolen. Og det talte grupperne også om. At de skulle tilbage og præsentere ideerne i fagteamet eller overfor skolelederen.

"Vi er to lærere afsted i dag, og vi skal fortælle om mødet til vores kolleger. De fælles mål er blevet friere, og de er gode som et skelet, vi kan holde vores undervisning op imod. Vi skal tale om at gå i samme retning og planlægge mere sammen. Da Fælles Mål kom, var der alt for mange mål, det var overvældende, men det er klart bedre nu", mener en lærer.

Hvordan manifesterer folkeskolens formål sig i den daglige tyskundervisning? 

Flere på workshoppen om naturfag fortæller, at de aldrig taler så struktureret med deres kolleger om undervisningen.

"Jeg kender min egen plan og ved, hvad jeg selv underviser i, men jeg ved faktisk ikke, hvad mine kolleger i natur/teknologi underviser i. Jeg har én gang været med til at systematisere blade i en lektion med en kollega, men det er det hele", fortæller en lærer.

"Vi skal tale mere om progressionen - og det gælder alle fag", lyder det opsummerende fra en lærer.

Emnerne til en faglig sparring kunne være netop progressionen fra 1.-9. klasse eller hvilke tegn ser du på om eleven er undersøgelseskompetent? Overgangsproblematikker. Hvornår er et forløb fællesfagligt - der er tre kriterier, man kan tage udgangspunkt i på emu'en. Hvilke elementer oplever du, at eleverne især ser som en udfordring?

En skoleleder fortalte, at hun har oplevet, at naturfagslærerne i udskolingen kom og ønskede tid til at tale mere sammen. De havde brug for at sparre kollegialt, diskutere sig frem til et fælles syn på nogle ting i undervisningen. Sådan oplever hun også, at for eksempel deltagelse i naturfagsmaraton virker. Der opstår et behov for at arbejde i samme retning.

På emu.dk er der oprettet et nyt forum - emu-respons, et fagligt vejledningsforum hvor den enkelte lærer kan stille spørgsmål til læringskonsulenterne om fag og prøver.