Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er som en hel steppebrand, der breder sig i vores land.
Det startede som blot et kim, da nogle fandt på ordet 'team'.
At arbejde sammen er godt - om fag, klassen og stort og småt.
Vi når til en vis enighed om det, som vi kan og vi ved, for se, undervisning er dét, som nu engang er vor metier.
Men flere ting kan fyldes på.
Og vi må vel nok ku' forstå,
at det er et fantastisk held,
når vi nu skal styre alt selv.
Vikardækning, skema og tid,
fordeling af penge og slid
samt bogindkøb. Hvis der er nog'n,
der tænker 'administration',
så har de jo fuldstændig ret.
Et team bliver nemlig med ét
forandret til noget, som vi
jo ikke er uddannet i.
I det pædagogiske rum er teamtanken slet ikke dum,
men spørgsmålet er, om vi selv
skal vedgå os al arv og gæld,
som hver en kommune snart har.
Beskeden til os bliver 'spar!'
og dertil må det koste tid,
som går fra den faglige bid.
Og sådan opløses den lim,
som skal holde sammen på team.
Tænk hvis en bilist slap sit rat
og lod passagererne brat
få lov til at styre i flok,
så gik al trafik da amok,
og samtidig ændred' det sig
konstant, hvilken retning og vej
at teamet i bilen sku' nå.
Benzin ku' de blot ikke få!
Så derfor gik bilen i stå,
og teamet? Tja, det måtte gå. Fru Fischer